![]() | ![]() |
verb. _ botèl
[vist < nedertysk buddeln (= drikke)]
1) = pimpe, være drikfældig. *Als (F.IV.). Han bottelt sæ nok sjell ur a æ Verden = han drak sig nok selv ud af verden. *SønJy´SV (Saxild.ca.1848).
2) = bruse, sætte skum (om øl). *SønJy´SV (Saxild.ca.1848). \ (også) = vinde styrke ved at stå (om øl). *Als (F.).
![]() | ![]() |
Sidens top |