byndtle·festbyngle

byngel

subst. _ med sideformen bingel. _ (l/Ï K 4.8:) bøµ¶èl MØJy´S, SØJy´N; beµ¶èl SVJy. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2) MØJy´S.

[vel beslægtet med bing 1 og bøgl]

 Næste betydning

1) = aflukke, boks i stald til kalve el. føl (sj. til svin og får); også tydeliggørende kaldt »føl·byngel, »kalve·byngel [MØJy´SV, SØJy´N (± Bjerre), SVJy´N, spor. i øvrige SVJy; se kort]

Tæt afhjemlet

Bingel kaldes det lidet rum, hvor en spæd kalv indsettess. Tøxen.1698. Faarene trippede (om aftenen) over Stenbroen og hoppede ind i deres Byngel. KrJens.R.86. \ (spec.) = lignende indelukke udendørs, dannet af et rækværk af lægter. *MØJy´S.

 Forrige betydning

2) = foderkrybbe til får. *Fanø.

byndtle·festbyngle
Sidens top