dække·tøjdæksel

dækne

verb. _ dækèn _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Vends.

[< dækken; spor. i Østjy´N og ´M; fortrinsvis i ældre kilder]

= lægge dækken på (hest). "Jo," siger det gamle Øg, "imen (= da) a var ung, da blev a striglet og fodret og dæknet og holdt af". Krist.DK.30.

dække·tøjdæksel
Sidens top