dø
Ìdøbe| dø | Ìdøbe |
subst. _ med sideformen debbel. _ døfèÏ Als, Sundeved; dev¶èÏ ElboH (SØJy). _ genus: fk.
[< nedertysk döpel; jf. norsk depel; spredt på Sundeved og Als; forældet]
= sumpet sted; lavning, som ofte står under vand. ChrHans.Elstrup.54+60. Væt Krat aa væ Døffel, / væ Sti aa væ Stent = hvert krat og hver "døbbel", hver sti og hver stente (har fået navn). HAlsinger. (JyTid. 27/5 1962). (som stednavn:) ElboH (DSt.1905.158). \ (også) = pløre. Den (Vejen) står i én Døffel; det står i én Døffel, om en af megen Regn el. af Oversvømmelse aldeles gjennemblødt Ager. *Hagerup.Angel.18.
| dø | Ìdøbe |
| Sidens top | |