dør·karmdør·krog

dør·klinke

subst. _ afvigende 1.sms.led: dör·´ $Fjolde.

[< klinke x; spredt afhjemlet (dog kun spor. i Vestjy)]

= primitivt dørhåndtag. Før var der ved alle Yderdøre og Stalddøre en Dørklink. SønJy. i hele Egense By brugte man aldrig at spørge om Forlov til at komme ind ved at "banke paa Døren" eller andre Varskoer. Man linnede Dørklinken og traadte ind uden alle Dikkedarer. HimmerlKjær.1940.44f. (talemåde:) å gæm· èn hæmèlihi¶èÛ ve¶ èÛ kwenfålk æ lisèm å gæm pæµ·seÛlèr ba¿© ve¶ èn da·rklenk = at gemme en hemmelighed hos et kvindfolk er ligesom at gemme pengesedler bag en dørklinke (dvs. uden lås for). Ommers.

dør·karmdør·krog
Sidens top