dør·krog
dør·langs| dør·krog | dør·langs |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) dör·l VSønJy; dö·Ï/Ádö·Ï (K 1.9) alm. i ØSønJy; også Ádödl $Bov; dör¶Ï $Agerskov, $Løgumkloster, $Hostrup; *döl· $Brarup; *dörl, *døl· Als; dyrÏ, dydÏ $Fjolde; *døddel Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). _ genus: fk. alm.; neutr. $Løgumkloster. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; dör·Ï $Løgumkloster; *døll AlsKal.IV.16.
[< nedertysk dödder, döller, jf. Dialektstudier.V.276f.]
= æggeblomme; også (tydeliggørende) kaldt ægge·dørl [Sønderjy (±N, ± Rømø); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
dæ va tue døll i jit ech = der var to blommer i ét æg. AlsKal.IV.16. forhen, når de kastede sne, (fik de punch af) kogt øl, og i det kom man kanel, æggedødler og stegte brokker (= brødstykker). GramH. (talemåde:) hon hå æjsèn ¡å¬§ti ¡hå¶ èt som èn ¡dör·l i èn ¡e§k = hun har ellers altid haft det som blommen i et æg. $Mandø.
| dør·krog | dør·langs |
| Sidens top | |