subst. _ ¡dø·sªblå·s _ genus: fk.
[< nedertysk dösblaas (egl.: en person, der blærer sig, men døser); Fjolde]
= fjols. Om en Kyllingehøne, der ikke vilde gå ind i Hønsehuset ¨ "den Dø·sblå·s". DF.XI.6.