Ìdøv
Èdøv´| Ìdøv | Èdøv´ |
Se også Ìdøv (subst.), Èdøv´ (sms.led)
adj. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1; desuden daw Åbenrå. _ som 1.sms.led: se Èdøv´. _ neutr.: ´t (K 7.4). _ plur.: döw·/dö÷w/döw/Ádöw (K 1.3), dog med samme vokal som i sing.
\ Ìi yngre kilder også dæw¶, döw¶; Çjf. DF.II.133; yngre döw¶; Èdog døw¶ $Voldby; ¢spor. også optegnet dåw VisH (ØSønJy).
1) = rigsm. (om dårlig hørelse). (talemåder:) do wæjjer nåk de dÒ·w ø·r te = du vender nok det døve øre til. AEsp.VO. At tage den døve Hat paa = at anstille sig, som man ei havde hørt, hvad andre sagde (jf. døvemands·hat). Ommers (OBork.1814). (overført:) æn ær hi^¶l döw¶ for Håk (= den er helt døv for hug, dvs. lader sig ikke påvirke af prygl), navnlig om mishandlet Trækdyr. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (spec.:) Døv = som ingen Lyd giver fra sig, modsat klingende, som (fx:) en døv Steen. *Him (Becher.ca.1815). de· ¡da ¡så¿n ¡dæw¶ ¡tæskèñ = det er da saadan døv Tærskning; naar det aftærskede Korn dannede for tykt Lag (så man ikke kunne høre »slagelen mod logulvet). *$Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sløv, dorsk, træt (om menneske el. dyr) [spredt i Midt- og Sydjy] han æ da så dvask o sløv, en sær døv minnesk, dæ et interisirer sæj for novve ting (= som ikke interesserer sig for noget som helst). SVJy. æ hæj·st blyw¶èr så döw· å¿ o go får æ beñèr = hestene bliver så sløve af at gå for (dvs. trække) (»selv)binderen. $Vroue. Han ¨ smed Sand på dem (dvs. en sværm undvegne bier), o så blöw di döw· (trætte) og smed dem (= satte sig) i Lyngen tæt ved. Hards (HPHansen.Opt.). (talemåde:) Æn lille u knøw æ bæjer ind æn stuer u døw = en lille og kvik er bedre end en stor og dorsk. SVJy (jf. F.II.238). \ (spec.:) om trætte øjne. (efter meget skrivearbejde) saa wa mi ¨ Ywn saa døww aa sløww aa røh = så var mine øjne så trætte og sløve og røde. *Noe´Nygård.P.72. *SVJy. \ (spec.:) om sløv, tåbelig snak. deu snach, som ellers kaldis hvisse hvasse (jf. døv·dask 1, døv·sludder). *SVJy (Anchersen.ca.1700). \ (spec.:) om trættende, kedeligt arbejde. de wa da èn dæw¶ støk ar·bèÛ = det var da et døvt (kedeligt og vanskeligt) stykke arbejde. *$Jelling.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = følelsesløs (om legemsdel; pga. overanstrengelse mv.) [spor. i Sønderjy og MØJy] Nær en har gåwn en Par Mil, saa bliwer si Bien døw’ = når man har gået et par mil, så bliver ens ben følelsesløse. GramH (ØSønJy). de·r åtè ¡stramt, deñ væ mæ ¡dyèw = det er altfor stramt, den bliver mig døv (dvs. Kluden om Fingeren er bundet for stramt, så at Fingeren bliver følelsesløs). $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = gold, ufrugtbar (om kornaks, kerne el. nød); pga. svamp, ormeangreb mv. [spredt i Sønderjy (± Als), spor. i MVJy og SVJy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Çdød 7.2] Et Aks, hvori Kærnerne er golde, kaldes èt dæw (døvt) aws. En ufrugtbar (død) Kærne kaldes ligeledes døv: de va ba·r Ádæw Ákjæ·rnè (= det var ene tomme kerner). $Løjt. Der dyrkedes naturligvis kun gråhavre; den var så "døv", at når man tærskede den, "var der en puls (= støven) i loen, så man ingenting kunne se." Hards (NMølgaard.K.II.169). hvert Barn (kendte) Fortællingen om "grø·n Gre·t’" (dvs. Margretes dag, 13. juli), der pissede i Nødderne, saa de blev "døve", eller ogsaa var der kun en elendig lille besk Kærne i dem. $Felsted. (talemåde, med varianter:) dæñ¶ ka¶l, han löwèr itj ve döw· nør¶èr (= den karl, han lever ikke af døve nødder), ¨ om en velnæret person. SønJy (F.II.719).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = slidt, uskarp (om skærende, sj. også om borende redskab; typisk om le el. kniv) [Nørrejy; syn.: ¢bul, Èdol, mol x, sløv x] (i adskillige talemåder, fx:) Den (dvs. kniven) er saa døw, te en ka rijj te Hamborre oen, uden o skjær si Røw (= at man kan ride til Hamborg på den uden at skære sin røv). SVJy. èn døv Sax makker (= gør, giver) en skjævmundet Skrædder (idet vedkommende hurtigt taber modet, jf. skrædder x). Vends (Melsen.1811). Den, der ikke holder sin le skarp, må høre: ¨ din le er døv ¨, stråene prikker dig i din røv. JMJens.Vend.251. en ka læ§tèr stry·© en hjöli döw¶ iñ höst en döw¶ = man kan lettere (komme til at) slibe en høle døv end høste den døv (nemlig hvis man er uøvet i at »stryge leen). $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
6) i anden ringeagtende betydning.
6.1) = som brænder dårligt el. langsomt. nåt döw¶ briñsèÏ = noget dårligt brændsel. *HSandv.Stauning.72. (som adv.; om gårdbrand:) det brændte saa "døw", at man kunde redde alt. *HPHansen.GD.I.56. *Him (Krist.JyA.III.52).
6.2) om is. ijst er dÒ¶w = isen er ujævn og ru, så den ikke egner sig til skøjteløb el. til at skride (= glide) på. *AEsp.VO.
6.3) døv ende se døv·ende.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = skjult [syn.: blind 2] a vi¬ gjæn seÛ i èn ¡døw¶ ¡kro¿© å hø hwa di ¡sæj¶è åm mæ ætè ¡de i ¡ja·wis = jeg ville gerne sidde i en døv krog (usynlig) og høre, hvad de siger om mig efter (det der skete) i aftes. *$Hundslund.
8) = vinduesløs [syn.: blind 4] æ döwè æ·ñ = den døve ende, rum mellem kostald og lade, hvor der ingen vinduer var. *VoerH (MØJy).
| Ìdøv | Èdøv´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}