døv·dask
døve´else| døv·dask | døve´else |
verb. _ döw· alm.; døw· VLisbjergH (MØJy). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; döw·t VoerH (MØJy); (ptc.) også dø©¶èt SVJy (i betydning 3).
1) = sløve, trætte [< Çdøv 2; spor. i Nord- og Midtjy] døw jens (= ens) Øre med Spektakel. MØJy. Som Regel skulde man döw·m mæ·n Mårtels (= døve dem med en morter), dvs. man gik og hamrede paa en Morter bag efter Sværmen (af undvegne bier), indtil denne smed sig (= satte sig til hvile). Hards (SprKult. V.5).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = dulme (smerter) [vel videreudviklet af betydning 1; spor. i Østjy´M og ´S]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = dæmpe, slukke (ild) [spor. i ældre kilder fra Midt- og Sydjy] CAnd.D.50. Krist.JyF.VI.382.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = slide (et redskab) uskarpt [< Çdøv 5; spor. i Nord- og Midtjy] do döwèr æ hjøli, næ¿r do stælèr èn så ¡juèrªlå¿ (= du slider høleen uskarp, når du stiller den så jordlagt), dvs. indstiller bladet til at gå så snært langs jorden. $Vroue. de (svenske fiskekroge) vare for tunge og sløvedes ("døvedes") hurtigt. Skagen (TF.1873.4).
5) = drive (omkring) [< Çdøv 2] hañ gor å dæwèr (= han går og døver), om et dovent og dvask menneske. *$Jelling. *AarbMors.1924.42. \ (overført:) Den (dvs. ilden) ligger å døwer (= ulmer). *Bjerre.
| døv·dask | døve´else |
| Sidens top | |