dige·greve
dige·grøft| dige·greve | dige·grøft |
subst. _ med sideformen diges·grob (spor. i Him og Hards).
[1636: dig grob (SkastTingb.99); < Ìdige 1.1; spredt i Sydjy, spor. i Him´V, Hards og ØSønJy´N]
= grøft langs et dige. der var den sørgelig berømte Digesgrob, nu helt tilgroet men den Gang dyb og velholdt. Staun.UD.136. æ joer te æ di·g bløw tæjen ve hwær si si· o de ga æn gro¶ef ve hwær si· o æ di·g = jorden til diget blev taget ved hver sin side, og det gav en grøft på hver side af diget (hvilket havde en gavnlig drænende effekt). SVJy.
| dige·greve | dige·grøft |
| Sidens top | |