di¡strikt

Ditlev

Se også Ìdigte (verb.), din (pron.)

dit

subst. _ med sideformen ditten. _ dit, det alm.; spor. også ditèn

[< rigsmål; spredt afhjemlet]

_ kun i flg. forb.: dit(ten) og dat(ten), dit eller dat (el. lign.) = rigsm. \ (hertil, forvansket:) hverken dit for dat. Ommers (Krist.DS.VI.2.232). dit for en dat (med ikke angivet betydning). Møller.Borbjerg.216.

di¡strikt	Ditlev
Sidens top