drække·færdig
drækker| drække·færdig | drækker |
subst. _ med sideformen drægtelse. _ (l/Ï K 4.8:) drækèls/dræ§kèls (K 1.4) alm.; også *drættels spor. i MVJy og SVJy´N. _ genus: stof´neutr.
1) = kimplet i æg [Midtjy (± Samsø), Sall, Fjends´N, Him´S, SVJy´NV, SØJy´N og ´M, spredt på Mors; se kort; syn.: dræk]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
èn tråwèt jen¶ goµ¶, te di tåw¶ stræµi, ¡e·©iªblåmèn hæµ¶è ¡i i 橶èt, wa drækèÏs = man troede engang, at de to strenge, æggeblommen hænger i i ægget, var drækkelse. $Hundslund. \ (spec.) = sæd (fra mand). *VoerH (MØJy).
2) (i udvidet betydning) = æggehvide i (befrugtet) æg [kun to kilder i MØJy´SV] A kom jo da te aa si uj i met Hoj ow Skal, Blomm aa Drækkels = jeg kom jo da til at se (forfærdelig) ud i hovedet af skal, blomme og hvide (nemlig fra knuste æg). Thomaskjær.SVÇ.76.
| drække·færdig | drækker |
| Sidens top | |