Çdrøse
Çdrøv| Çdrøse | Çdrøv |
Se også drøj (adj.), Ìdrøje (subst.), Çdrøje (verb.), Çdrøv (adj.), drev (subst.), Çdrive (verb.)
subst. _ med sideformerne dreb, drov, dræbe, dræv, drøj, drøjt, drøp, drøvt. _ a) ældre former: dræw Syd- og Sønderjy, spredt i Hards´S, spor. i øvrige Midtjy; dreß spredt i Vends (i betydning 2)Ì; dræß, dræ·ß, dre·ß Han, spor. i Thy´N; drev $Vorning; dref $Voldby, spor. i Sydjy; dreß spor. i MØJy; drew spor. i Hards (især i betydning 2); dråw spor. i MVJy og NTyrstrupH (SØJy); drøwt spredt i HaderslevH og TønderH; *drewt VidingH (VSønJy´S); drøp SlogsH og KærH (ØSønJy´S); dröj Sundeved, Als´S; (Á)dröj, dröjt $Bov. _ b) yngre former: drøw, dröw alm.Ç; drÒw Vends, Thy; drew Mols, $NSamsø, Alrø, Bjerre; draw Åbenrå.
\ Ìspor. også *dre©, *dræ©; Çhertil formentlig også *drøg spredt i Midtjy´S og Sydjy´N, spor. i øvrige Nørrejy.
1) tygge ¡drøv = rigsm. [spor. i Nørrejy] (overført:) ¡de tø©èÛ han ¡drÒw ªpo¿ eªlet, ¡så ¡så· han ¨ = det tænkte han over lidt, så sagde han. $Torsted.
2) tabe drøvet = holde op med at tygge drøv, holde op med at æde pga. sygdom [spredt i NJy, Midtjy og Sønderjy´V; syn.: drevl 3] AEsp.Læsø. fu¶èr di tå·ßèr æ dröw, å så ska wi ha lawèÛ dröw te¶ æn (= får, de taber drøvet, og så skal vi have lavet drøv til den, dvs. fåret); det består af grønkål og så gær; det skal puttes ind under tungen, og så holder vi den om mulen, indtil den begynder at arbejde med sin kæbe, og så er fåret bjerget (dvs. reddet, kureret). $Ræhr. ¡næ èn ¡fo¿è ¡tav§t a ¡dröw, ¨ så sku an stek èn ¡hå¿èñ ¡eñ¶ i a ¡moñ¶ o èn ¡fo¿è, dæ wa ¡rask; (der tog man) nöj ¡slav¶èr o smuè de ¡eñ¶ i a ¡moñ¶ o a ¡sy·© ¡fo¿è = når et får tabte drøvet, så skulle man stikke en hånd ind i munden på et (andet) får, der var rask; der tog man noget slabber og smurte det ind i munden på det syge får. $Ål. \ (overført, om menneske) = tabe fatningen, blive fraværende [spor. i samme områder] Haj ka go hiel Daw aa grubelier aa olle sæj e Ovr te nuen, akkuraat som haj ku ha tabt Dræge = han kan gå hele dage og spekulere og aldrig sige et ord, akkurat som han kunne have tabt drøvet. Thise.NKS.6. Baarre Laust aa Gitte sto hiel øuerasket mæ aaven Mund, som om di sku taaev dje Drev = både Laust og Gitte stod helt overrasket med åben mund, som om de skulle tabe deres drøv. PJæger.H.64f. \ (hertil vel også:) tage drøvet fra en = tage magten, kraften fra vedkommende. *KærH (AEsp.VO.V.25).
| Çdrøse | Çdrøv |
| Sidens top | |