Çdrage
drage·bælte| Çdrage | drage·bælte |
Se også Ìdrage (subst.), Çdrage (subst.)
verb. _ med sideformen dreje. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.3; desuden dræj· (i betydning 3) Hards´SV (op til linjen A på kortet). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) Østjy (inden for linjerne B på kortet). _ præt.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.1, K 2.4; også (yngre) ´et (K 6.1) nord for linjen A_AÇÌ. _ ptc.: »kort 3ÇÇ (med noter), jf. også K 1.1, K 2.4; de stiplede blå linjer på kortet adskiller ellers identiske udtaler mht. stød, og de optrukne lilla linjer viser udbredelsen af de med lilla noterede sideformer. _ generelt: i tryksvag stilling bortfalder længde og stød normalt i alle bøjningformer; (spec., i inf.:) dra spor. i Vends.
\ Ìogså drå· Læsø (dog ikke i betydning 7); Çogså draw (jf. K 1.3) Him´Ø og MØJy´N; i MØJy´N synes draw at forudsætte et ældre *draw·, hvoraf dra·w er udviklet ved længdeoverførsel til vokalen, jf. EJens.Houlbj.127; Èogså drå· Anholt; ¢dog draj· Tønder, Ádraj· Åbenrå, $Løjt, Sønderborg; £også dro¶w spredt i Vends; i hele området (men især Vends´NØ) også drawè, ofte som yngre form; Àspredt også dròwè; Îogså dråwè Sall og Fjends´N; {også drawèt/drawèÛ/dråwèÛ/dråw· (K 6.1, og med vokal som i ptc., »kort 3) Ommers, Djurs; }også *drøw¶, dröw¶ spor. i SØJy´N; også dråj¶ SVJy´N (svarende til dråj¶èn på »kort 4); Ì°også dræjèt/Ádræjèt (K 1.9) spor. i SVJy´S og Sønderjy; spec. i sing.: druo Fjolde (Lyngby.Opt.); ÌÌogså dra¶wè Vends; ÌÇogså dròwèÛ Thy´N og ´M, Mors; ÌÈder er optegnet modstridende former: i $Vroue dråwè, hos Aakj. drawèn; Ì¢i reglen optegnet drowèn (jf. K 2.4); også drowèÛ, dråwèÛ (dog dråw¶è $Voldby); Ì£dog draw¶èt $Gosmer og spor. i øvrige MØJy; spor. også drawèn; ÌÀogså dröwèn spor. i Bjerre; ÌÎogså dråwèr $Tvis; Ì{også dræj¶èn $Ål; i betydning 3 spor. dræjèt syd for Ringkøbing fjord; Ì}dog kun dræjèt Rømø (i betydning 3); også dræjè Als (især i betydning 11), spor. i Angel; Ç°også skrevet *drøjjen, *dröjèn; ÇÌdra·wt i MØJy synes en ung omdannelse af forventet *dra·wèt, jf. EJens.Houlbj.B.79; en ældre form er formentlig *drawèt (til inf. *draw·, jf. note 2); ÇÇnord for linjen A_A dominerer svagtbøjede, sydfor dominerer stærktbøjede former; ÇÈsammenfaldet er rimeligvis fremmet af punktvis betydningslighed mellem de to ord, jf. betydning 6´7 ndf. og nedertysk dreihen (= gå, drage), jf. Mensing.Wb.I.854.
[formerne med ´æj´ (i Syd- og Sønderjy) stammer fra en omlydt præs. *dræger, der har smittet af på inf. og (i mindre grad) præt. og ptc. (og dermed ført til delvis sammenfald med Çdreje)ÇÈ; formerne med ´åj´ i præt. og ptc. skyldes formentlig vekselvirkning mellem former med ´æj´ og ´åw´]
A. med objekt (el. præp.objekt).
1) = trække, bære; fremdrage [spor. afhjemlet; især litt. (el. højtideligt)] e Heist drov, te di pusst, som di sku ha støvt = hestene trak (i vognen), til de pustede, som om de skulle være styrtet om (idet der var spøgeri på færde). AarbThisted.1936.165. dra¿w da¿rèn = træk døren til, luk døren! MØJy. han mot dræj æ fok jæm = bære det sidste Neg hjem (jf. Èfok). Angel. skafferen sagde (ved bryllupsmiddagens begyndelse): "Velkommen åldsammel! ¨ Vil i så væ så goj å drej ¨ (el. træk) æ kny·v å skær et styk brø ¨" (= værsågod at trække knivene frem og skære et stykke brød). SønJy. Dej gammel Maj wa we aa draw Waj op ow Kjalden mæ Spaj, Kjæd aa Wep = den gamle mand var ved at hente vand op af brønden med spand, kæde og (brønd)vippe. MØJy (jf. betydning 7.2). \ faste forb. med objekt/præp.objekt: drage (planter) = trække op med rod [spor. afhjemlet] drej graw = trække Bundplanterne op af Vandløb (jf. Ìgrav 2), rense Strøm. $Aventoft. _ drage (en båd) ¡ned = søsætte. *Fanø. _ drage (en sav) [spor. afhjemlet] Aakj.VVF.115. (hertil et velkendt rim:) Fader eller Moder tog den lille paa Knæet ¨; derpaa tog de Barnet i begge dets Hænder og rykkede skiftevis højre og venstre Arm til sig, saa Barnets Overkrop kom i en vrikkende Bevægelse, og dertil kvad de: Sawe, drawe, Mussemawe. Ussing.Erritsø.193. Krist.BRL.27. _ drage (en) mile = grave de færdige trækul frem af »milen og køle dem af [kun fra TyrstingH (MØJy)] Når de (dvs. milerne) så var brændt til ¨ skulde folkene jo til at have dem draget om morgenen efter ¨ En skal grave ¨ ud med en spade, og en skal hælde vand på kullene. Krist.JyA.V.12. _ drage skindet/huden af (et dyr) (el. lign.) = flå [spor. i Sønderjy syd for rigsgrænsen] Hagerup.Angel.179. JMads.Hanved.98. _ drage tørv(ene) = trække tørv ud af tørvestakken med en greb. *HPHansen.Opt. _ (overført:) drage ad ét reb se reb x. _ drage sig til minde se drages 2. _ drage sig i kværke/svælgning se kværke x, svælgning x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = flytte (kreatur etc.) i tøjret [spredt i Vends´SV, spor. i øvrige Nord- og Midtjy] at drage Kreature, siges i Vendsyssel, naar de kun flyttes paa en Deel af en ny Tøirevold; flytte dem, siges derimod, naar man giver dem Magt over den hele Tøirevold. Molb. en Kæmpegedebuk han havde købt ¨ lod han græsse paa Røde Hede, hvor den stod tøjret og derfor skulde "draves astæ", flyttes engang imellem. Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hale (krogliner, vod etc.) ind [spredt langs Vestkysten fra Rømø, nord om Skagen til Frederikshavn, endvidere på Læsø og Anholt; spor. langs Limfjorden; fiskersprog] Bakkerne (= kroglinerne, jf. Çbakke 4) staa meget sjeldent (og da kun om Efteraaret) ude om Natten. De "drages" efter at have staaet Ô Time; staa de længere, ødelægges Fangsten af Haier. Vends (NTF.1874.14). Naar Fiskene antages at staa nærmere ved Land, benytter ¨ hvert Selskab (af fiskere) sit Vaad; dette kaldes at "dravve ¨ enkelt", hvorimod de kalde det at "dravve fællebunden", naar de to Selskaber slaa sig sammen. Skagen (TF.1873.12). Om sommeren blev der "drawet på la’j" (= draget på land, med landdragningsvod) efter små sild og makrel. Vends (Tophøj.PR.69). (med udeladt objekt:) Satte 12 bakker om formiddagen ¨, begyndte at dreje kl. 1Ô. ÅrsskrFiskSøfart.1967.26. \ drage ¡bord se Çbord 1. _ (overført, med spil på betydning 8:) drage torsk/horker (i land) se Ìhorke, torsk x. \ (i videre betydning) = fiske (med krogliner, vod etc.) [spor. afhjemlet] wi drow¶ i næt mæ wòr se¬·gå¿r = vi fiskede i nat med vort sildegarn. $Lild. Flyndersnurvaaden (bruges) hele Aaret, naar der er Flynder at drage. Fur (JySaml.1Rk.I.395). \ (hertil, fra begyndelsen af 1600´t.:) drej·båd, drej·fisk. HKKrist.GSF.73.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = tage (klæder) på/af.
4.1) drage i/af (sine klæder etc.) [spredt i Vends, spor. i øvrige Nord- og Midtjy] A æ we’ å draw i mej Tjo·wl = jeg er ved at tage min overfrakke på. Vends. de ær ¡it så læt fo heñ me¿ å fo oÏ bø¿nèn drawèt i klæj¶èrèn = det er ikke så let for hende at få alle børnene trukket i tøjet. $Hundslund.
4.2) drage (sine klæder etc.) ¡på/¡af sig [spredt i ældre kilder fra Sønderjy´M og ´S] ¡viñt kon e¡let, hañ æ ¡ve æ dræj ¡å· sæ, ¡så ¡komè hañ ¡stras = vent kun lidt, han er ved at tage sine klæder på, så kommer han straks. $Felsted.
4.3) drage sig ¡på/¡af/¡om [vel < tysk sich anziehen etc.; spor. i Sønderjy syd for rigsgrænsen] vi sku dræj vos ¡faj·nt ¡oa = vi skal tage Stadstøjet på. $Fjolde. Sorn en kohl å fughte novemberdav vå det nøvenjde å væh varm drejn åh = sådan en kold og fugtig novemberdag var det nødvendigt at være varmt klædt på. SAndres.GB.36. \ (hertil også:) drage én (noget) ¡på = iklæde én (noget). *Mlæsn.NyRk.I.399+433. _ på·dragen, om·dragen = påklædt hhv. klædt om. *Hagerup.Angel.16.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = trække, slå (fure, skår, linje mv.) [spor. afhjemlet] bondekarlen havde draget skår på skår over herregårdens enge. Bjerrehb.226. Fu·reren blöw dra¶we / å lå¶ så li·© å tæ·t = furerne blev trukket og lå så lige og tætte. Klastrup.T.30. En (= jeg) sidder og drawer en hel Landevej (af mælkedryp fra det fælles grødfad og over til min plads ved bordet). KrJens.BS.19.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = trække (klokke, ur) op (opr. om standur med lodder, siden også om lommeur) [alm. (dog kun spor. i Vends´Ø, på Djurs, i MØJy og SØJy´N, på Sundeved og Als); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Aa læ me nu howw aa fo drown æ Klokk _ si Lodd er nær ve æ Nejer = og lad mig nu huske at få trukket uret op, dets lodder er nær ved nederet (dvs. bunden af urkassen). ThøgLars.LS.39. (før man gik til ro, var det almindeligt at) man ¡drawè ¡klåkèn å gjænt ¡katèn ¡uw¶ = man trak uret og jog katten ud. $Haverslev. vi dræjèr æ klåk op, (så er den) ¡opªdråwèn (= trukket op). Fjolde. \ (også:) drage (klokken) ¡om = d.s. *$Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = trække rundt vha. håndsving (slibesten, brøndvinde etc.).
7.1) vedr. slibesten [Nordjy, Midtjy (±SV, ± Samsø), spor. i Sønderjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Vil Do draw Hvirrelstenen, mens A stener Hjøllien = vil du trække hvirvelstenen (dvs. slibestenen), medens jeg stener (dvs. sliber) høleen. Nibe. Så so¶ haj långs med Egg¶en fuld å Aller / så Bælsi ti·ntj: "Mon der skal drawwes mi·r" = så så han langs med æggen (af leen) fuld af alvor, så drengen (der trak slibestenen) tænkte: "mon der skal trækkes mere?". Klastrup.T.69. \ drage for høleen = dreje slibestenen som hjælper for den, der skærper leen [spredt i NVJy] Pigerne skulle (i høsten) "drovv fu æ Hylli", og hver Pige skulde "drovv fu si Kaal" (= dreje for sin karl, dvs. den hun var »opbinder for). KrSøndergaard.G.23.
7.2) vedr. brøndvinde (sj. også om vinde i anden sammenhæng) [Nordjy (± Vends´Ø og Him´Ø), Ommers, MVJy´N og MØJy´N, spredt i Sønderjy syd for rigsgrænsen; se kort; syn.: slå x (forb. slå ¡op)]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Tordenkalven ¨ kunde to Ting: synge Viser og drawe Folk i Kelden (= brønden) ¨ det var ham den smalleste Sag af Verden at vinde en Mand op og ned i en Brønd. Naar der derfor var noget i Vejen med Kelden, opsatte man det gærne til Tordenkalven kom til Byen og fik saa ham til at drawe Svinget. JVJens.HH.II.43f. dròw ¡wañ¶ ªòp = trække vand op (af en brønd) ved hjælp af hejseværk el. »vinde (mht. hejseværk, se citat under betydning 1). $Torsted.
7.3) drage ¡ild se pkt. 16.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = ånde; trække (vejret); hive (efter vejret) [NJy´V, Vestjy, Ommers´V, MØJy (±NØ, ±SV), Samsø, spor. i øvrige Nørrejy og i Fjolde; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
han dråwèr læt, t嵶 = han drager (vejret) let, tungt ¨ dog ofte (især af yngre): dråwèr æ å·ñ (= ånden) eller æ væj¶èr (= vejret). $Vroue. A turr haatte intj dravv mi Aa´i = jeg turde knap trække vejret (af skræk). CJRLund.TN.23. (jeg var) saa syg, te a hwerken ku’ drewl’ heller drow’ (= at jeg hverken kunne savle eller trække vejret). Aakj.MM.161. Haj stu å dravve ætter were = han stod (forpustet) og hev efter vejret. Vends. \ (spec.) = ånde tungt og give sig (i feber el. på dødslejet); ralle [spor. i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder] Han haah laa æ Mohl, aa han laah lissaa rolle en hal Staans Tih aa drow; saa war æ fobi = han havde lagt mælet (dvs. kunne ikke længere tale), og han lå ligeså roligt en halv times tid og "drog"; så var det forbi. AarbMors.1924.21. no begyñer hañ å dråwr, hañ kommer et fræ eÛ = nu begynder han at "drage", han kommer ikke fra det (dvs. overlever ikke). Røjkjær.Opt. _ (også om dyr:) En gl. kone sagde til manden, der skulle slagte hendes gris: do ma entj ta ree¶be å gritjsi förri haj er fare mæ å dra·w (= du må ikke tage rebet af grisen, før den er færdig med at ånde, dvs. har udåndet). AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = suge honning (om bier) [spor. i ældre kilder fra Holmsland, SyJy, SønJy´NV og Fjolde] a ¡bæj di ¡dræj· = Bierne trækker, flyver efter Honning, mods. »sværme. $Fjolde. hwi·Û klæwèr ¨ ka æ bi så gåt dræj· o, de ka di e§t o di rø· = hvidkløver kan bierne så godt hente honning fra, det kan de ikke fra de røde (dvs. rødkløver). $Lejrskov. $Darum. \ (overført) = samle smør (af gårdens mælk) [spor. i samme områder] moder ¨ havde få overmænd i "å dræj smør" og det både hvad godhed og mængde angik, efter de tiders skik. SJyAarb.1897.197. \ (også) = udpine jorden (om planter). Den graa Havver dreier ikk saa møiet som den hvii = den »grå havre udpiner ikke jorden så meget som den hvide. *Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = lægge til husdyrholdet; opdrætte, opføde (især om kalve, men spor. også om grise, føl etc.) [Hards´SV, SØJy´S, SVJy, Sønderjy (dog ikke optegnet fra Vadehavsøerne); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Alle de Kalve, man ikke selv vilde lægge til _ "drawe" _ til Besætningens Vedligeholdelse, slagtedes til Hjemmebrug. HKau.KM.67. væn dæ·t ¡nøchtèn ¡kaÏè, da ¡gir æ·r ªek, am væn dæ· èlet ¡dråw·n, da smæchè de ¡bæ· = hvis det er en nyfødt Kalv, så bryder jeg mig ikke om det (Kødet), men hvis det er draget lidt (har levet nogen Tid), så smager det bedre. $Fjolde. æn dråw¶èn kal¶ = fedekalv. Fanø (F.I.198). A sin føl haj han åt drejn nave hingste = af sine føl havde han allerede opdrættet nogle hingste. SAndres.JBE.9. dæñ ¡dræjèr èm ¡gåt = den (Soen) ¨ opføder dem (Grisene) godt. $Vodder. _ (talemåder:) hven der it drejer, di et ejer = dem der ikke lægger til husdyrholdet, ejer intet. SønJy. De æ noue seen Kall’ og drej _ Gammelt Sige (dvs. talemåde) til dem, der har mange Børn, der er "sene" at opdrage. Krog.Tyrstrup.181.
Forrige betydning - Næste betydning
11) = beklæde med tæpper (som udsmykning til gilde) [Als; se kort; syn.: tjælde x, trække x]
 | Tæt afhjemlet |
noget af det allervigtigste Arbejde paa »Brudesengsdagen var at "drei e Lue" ¨: egne og laante Lagener blev sammensyet, det ene ved det andet, saa det var nok til at dække ¨ Stænget over Loen; midt i det hele satte de en ¨ Kartoffel, og derom bandt de et Stykke Hyssing, der var stærkt nok til at hejse Lagenerne op ved ¨ hele det store Tøjstykke ¨ dannede ¨ et Telt omkring hele Loen, formet i de fineste Hvælvinger og hist og her pyntet med smaa Yvkoste (= blomsterbuketter). Ussing.Als.149.
Forrige betydning - Næste betydning
12) drage sig. _ a) = blive sur, doven (om øl). ¡öl¶t hå ¡drå· sæ = øllet er blevet surt. *AEsp.Læsø. _ b) = vokse, trives, tage ¡på (om heste og kreaturer) [kun anførte steder i Thy´S] $Hurup. Kreaturer, der bliver federe paa Grund af lovlig indtaget Næring, "draver sæ godt". HassingH. _ c) (upersonligt) = vare, trække ud. de drejer sej (= drager sig) saa læng, inden æ Præst kommer. *ØSønJy. _ d) se drages 2.
Forrige betydning - Næste betydning
13) drage med/på det = trække tiden ud, nøle (med noget) [spor. i ældre kilder fra Vest- og Sønderjy] Han dråw¶ o ær (= trak på det), dvs. nølede med Ordene. PKMadsen.Opt. han dræjer mæ et = er i tvivl. ØSønJy.
B. uden objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
14) = rejse, begive sig; flytte; især i tryktabsforb. som drage ¡af/¡om/¡ud, drage til ¡marked etc. (ikke medtaget i pkt. 16´17) [MØJy´S, Syd- og Sønderjy (ellers kun litt. el. < rigsmål); se kort; syn.: Çdrive 19]
 | Tæt afhjemlet |
næ¿è ¡kå·ÏªfåÏkèn håÛ ho¬t meÛè, fæk di kafè, eñèn di drawèt i markèn = når karlene havde holdt middag, fik de kaffe, inden de drog i marken. $Hundslund. æ skræjèrè dråw roñt å syj¶ = skrædderne drog rundt (til gårdene) for at sy. $Jelling. ud og faa æ Kreaturer ponnied te, inden de sku’ te Drawen = (det var om at komme) ud og få kreaturerne passet, inden de (dvs. han og sønnen) skulle af sted. Aakj.GJB.17. _ (talemåder:) de æ nåk dræjèn mæ· æ vi¬·gjæs (= draget med vildgæssene), om hvad der er blevet borte. SVJy (F.). Sto·er Hou aa bette Fomou de ka saa ild te sammel drou = stor hu (dvs. store ambitioner) og lille formue kan så dårligt gå sammen. Schade.55. di dræjèr a Ly·m = de flytter til Lygum. $Brarup (jf. pkt. 17: drage ¡ind til ). Vi sagde (i 1890erne) f.eks.: så drejer vi af; er de fremmede draget af? SønJy. vo¡næ·è dræjè do ¡jæm = hvornår tager du hjem? (fra Visit, kort Besøg, det behøver ikke at være så langt, at man skal "rejse"). $Øsby.
Forrige betydning - Næste betydning
15) = drive, trække (om skyer, røg etc.); også i forb. drage ¡op/¡over (= trække op/over, om vejr) [Sønderjy´S, spor. i øvrige Sønderjy, i Sydjy og MØJy´SV; se kort; syn.: Çdrive 15]
 | Tæt afhjemlet |
æ ÁmåÏ· di Áfræjè, de veÏ vest blyw Átår·n = Skyerne de driver, det vil vist blive Torden. $Bov. dæè skaÏ nåk Ákom· èn ¡vu·n, a ¡ståw· dræjèr ¡op = der kommer nok en Vogn, Støvet står i Vejret. Angel. a ¡rø¿© ku ¡li· draw ¡u¿Û å a ¡åw¶n = røgen kunnne lige trække ud af ovnen. $Give. \ faste forb.: varmen/det drager = luften dirrer af varme [spor. i SØJy´N] (om) den flimrende Bevægelse i Luften ¨ paa hede Sommerdage ¨ siger man: Æ Warm drawer. VradsH. _ vinden drager = vinden drejer, ændrer svagt retning [Skagen; fiskersprog] wej¶jen drawwer te nÒÒr sij = vinden drejer svagt mod nord. AEsp.VO. \ (også, om personer, muligvis ved sammenblanding med drive 18) = drive, daske omkring (uden rigtig at få noget bestilt) [spor. i Nørrejy] han vil helst leg te Mejda å snow, / å så vil æ Mjas gå te Mennæt å drow = han vil helst ligge til middag og snue, og så vil skvattet gå til midnat og rode rundt. Noe´Nygård.J.75.
C. i tryktabsforb.
Forrige betydning - Næste betydning
16) med efterflg. subst. el. præp.forb. _ drage handske se handske 2. _ drage ild (= tænde ny ild ved gnidning, i magisk øjemed) se ild 1.4.1. _ drage i lave = bilægge en uenighed. *Vends (Melsen.1811). _ drage mile se betydning 1 slutn. _ drage (i) stak/stakke se stak x; se også drages 3. _ drage til vejrs = lette, opløses (om skyer) [kun to kilder fra AlsNH] de dræje te ¡væ·s = vejret bedres. AlsOrdsaml.
17) med efterflg. adv. _ drage (korn, hø) ¡fra/¡ad sig = forke (kornet, høet fra høstvognen) til sig [spor. i Sønderjy] _ drage ¡i. a) = anbringe (garn) i vævens »skede (før det »trendes) [spor. i Sønderjy] _ b) (upersonligt) = trække i langdrag [spor. i ældre kilder fra Sønderjy og SVJy] Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). de dræjè ¡i Áiñèn hañ ¡komè = det varer længe, inden han kommer. $Felsted. de dræje sæj ¡i mæ ¡dænd ¡fössel = det trækker i langdrag med den fødsel. AlsOrdsaml. _ drage ¡ind til = flytte ind hos (ved ægteskab, på aftægt etc.) [spor. i Midtjy´S, Syd- og Sønderjy, desuden hos Blich.] æ ed di Alwor, Do ve draw ind te mæ = er det dit alvor, du vil gifte dig med mig. Blich.EB.38. (talemåde, med vbs.:) De É godt Inddræjjen te Én bödt Ield = Det er godt at drage ind, hvor der allerede er bødet (fyret) til Ilden, d.e. at gifte sig med en velhavende Enke el. Enkemand. Hagerup.Angel.178. (hertil el. til betydning 14 slutn.:) Annes hojj ¨ ingen Bøn, (så) ga han Mikkel hans Pengh ¨ aa drawet sjel te ham = Anders havde ingen børn, så han gav Mikkel sine penge og flyttede selv på aftægt hos ham. MØJy (Jyden.I.42). _ drage ¡om. a) = klæde (sig) om (spec. i rent linned). vi sku dræj· ¡om·, få vi sku mordn ¡tuè, de skaÏ i ¡blyè = Vi skal have rent Linned på, for vi skal vaske i Morgen, det skal i Blød. *$Fjolde. _ b) = blæse omkuld. a ¡stukè vur ¡om·ªdråw·n i· ¡blæst = Negene blev ¨ drevet om i Blæsten. *$Fjolde. _ drage ¡op. a) = opføde, opfostre, opdrage [SVJy (±NØ), SØJy´S, Sønderjy; spor. i Vends og MØJy; se kort 1]
 | Tæt afhjemlet |
dræj ¡bö¿n ªop = opdrage Børn (herved tænkes lige saa meget paa det økonomiske som paa det etiske). $Vodder. (talemåde:) Æn Faar ka lætter dræj sæjs Böen op, ind sæjs Böen ka fø æn Faar = en fader kan lettere opfostre 6 børn, end 6 børn kan brødføde en fader (på dennes gamle dage). SVJy. (sagt til spædbarn:) a ska nok drej Dæ saaen op, te hverken Tyskere eller Danskere ska tej æ Pip fra Dæ (= tage pippet fra dig). SJyMSkr.1929´30.150. _ b) = opdrætte (især om kalve) [jf. pkt. 10 ovf.; SØJy´Ø; se kort 2]
 | Tæt afhjemlet |
dæç¶j pla¶g hòr a si¶l drawwe òp = den plag har jeg selv opdrættet. AEsp.VO. de væ ¡opªdræjèn ve· ¡botèÏ = det (vistnok lammet) bliver opdraget ved Flasken, dvs. bliver flasket op. ØSønJy. _ c) = holde for nar [spor. i SSlesv] Henning de va sån fej jin te å ¨ dræj Folk op (= det var sådan en "værre" én til at gøre nar af folk). Hagerup.Angel.173.
| Çdrage | drage·bælte |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}