drage·båre
Çdrage·dukke| drage·båre | Çdrage·dukke |
Se også Çdrage·dukke (subst.)
subst. _ med sideformen dreje·dukke.
[< Èdrage 1 (i overført betydning)]
1) = lille fabelvæsen, der kan tiltrække held, penge mv. til ejeren; påstande om, at en person havde en dragedukke, kunne i 1600´t. bevirke sag ved landsretten; jf. AarbHards.1931.75, RibeAmt.1929.408 [spor. i Him, MVJy og Sydjy] (en herremand) havde en dragedukke, ¨ et lille levende menneske, der lå i en æske ¨ Den kunde rejse sig op i æsken og se på dem, og den samlede mange penge til manden. SØJy (Krist.DS.VI.1.230). Ridefogden ¨ havde en Dragedukke. Den lignede en skabet Rotteunge. Him (Krist.DS.VI.1.230). (talemåde:) man skulde tro, at han havde dròw·då§kèr o¶ èm (= på dem; sagt om mand, der fangede flere laks end alle andre). Ringkøbing (F.). Krist.Ordspr.38.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (i videre betydning) = husnisse, der hjælper dem den bor hos; nisse i alm. [spor. i Vends, Han, Thy´NØ, Him, Fjends´N og SønJy; syn.: gård·bo] æ dròw·då§k (skulle) nytårsmorgen ¨ have sin ordre for hele året, hvad (den) skulle slæbe hjem. Vestjy (F.). SJyMSkr.1930´31.31. For en Del Aar siden var der ¨ to Drejdokker, der boede paa hver sit Boel (= gård), og de kunne aldrig forliges. De var daglig paa Farten for at stjæle Halm, Hø (mv.) til deres egen Gaard. Sundeved (Krist.DS.NyRk.II.68). Ær e Mennesker helder ær e Draw·dåk¶ker, dær hå wænd¶ en? = er det mennesker, eller er det dragedukker, der har vendt den (dvs. en vogn, som var kørt fast i sneen). HJens.HDF.43. (talemåde, med variant:) "Dròw·dòkèrn ha tå¿n èÛ" = "dragedukkerne har taget det" (kan siges, når noget bliver væk). Kvolsgaard.L.152.
3) = lykkemønt, der altid vender tilbage og trækker andre med sig; jf. DSt.1930.65ff., Krist.DS.VI.1.229ff. [overført < betydning 1 ovf.; spor. i SVJy´S og SønJy; syn.: drage·skilling, veksel·daler] Dersom man vil have penge, skal man gå til (en kirke) ¨ ved midnatstid, og den, som da ¨ tör gå tre gange rundt om kirkegården og sige, at han gjör det i Fandens navn, han vil ganske sikkert møde én. Denne giver ham valget mellem en »vekseldrittel og en drejdok. Han siger, at en drejdok giver mest, men at en vekseldrittel er mere sikker. Sundeved (Krist.DS.VI.1.230).
| drage·båre | Çdrage·dukke |
| Sidens top | |