drage·kardrage·krog

drage·knude

subst. _ med sideformen dreje·knude.

[< Èdrage 1; Vends, Him og Hards´S, spredt i NVJy, øvrige MVJy, Ommers og SVJy (±Ø), spor. i øvrige Nørrejy og i SønJy´N og ´M; se kort; syn.: drage·løkke, trække·knude x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= løbeknude; (halv) sløjfe; kan løses ved at trække i den ende af snoren (el. lign.), der er lagt som en bugt; bl.a. brugt ved vævning. til at binde Byg sammen (til neg) bruges "Baanj" (Baand), som laves af ¨ »Rugtag og knyttes sammen ved en "Drawknu". Vends. (overtro:) Det er godt mod krampe ¨ at binde en rød ulden tråd om håndleddet eller fingeren ¨ (med en) »krampeknude eller dravknude. Vends (Krist.DS.IV.598). \ (overført:) gå i drageknude for én = gå i opløsning (el. lign.) for én. Hves entj haj kommer vejenster, saa goer æ i Dravknu faa mæ = hvis han ikke kommer straks, så går det i opløsning for mig. *Vends. No æ ålt i jen dreiknue! = nu er alt (gået) i én drageknude. *AlsKal.VI.36.

drage·kardrage·krog
Sidens top