dralt
dramme| dralt | dramme |
Se også dramme (verb.)
subst. _ dram¶/dram (K 1.1). _ genus: fk. alm.; mask. $SSamsø, $Anholt, $NSamsø, $Tved (de to sidste steder også fem.). _ plur.: (´er K 6.2): dramèr alm. i ØstjyÌ; også dra÷m Vends´MV; også dram· spredt i MØJy og SØJy, spor. i Vends´SØ, Him´NØ og Djurs; dram· VestjyÇ; dram·/Ádram· (K 1.3) SønJyÈ.
\ Ìdog dram¶è, dram¶i $Todbjerg; Çogså dramèr spor. i Thy og SVJy; Èdog Ádramè $Bov.
1) = glas brændevin [Nørrejy, spredt i SønJy (her især yngre dialekt); syn.: snaps x]
1.1) i alm. di Éller Dawlæjjere ¨ wil nøe uçjwÉÉr æ Par Drammer te MÉlmaen = de ældre daglejere (ved tørvegravning) ville nødig undvære et par dramme til »mellemmaden. AEsp.GG.12. di gamèÏ kwonèr ku lisè gåt ta æn dram¶ såm æ mæñ¶ = de gamle koner kunne lige så godt tage en dram som mændene. $Jelling. Husmoderen maatte ¨ ud med Æbleskiver og en Dram for at frelse sin Kaal (når høstfolkene efter endt høst strøg for kålen, jf. stryge x). ØH.1940.60. ¡så ¡fæk ¡dæñ¶ jo ¡gja·r èn tri ¡dram· i nÒj ¡wañ¶ å ¡så nÒj ¡mjælk = så fik den (dvs. koen, der lige havde kælvet) jo gerne ca. 3 dramme, blandet i vand og mælk. Thy. ¡no hor ¡a for¡ten¶t èn ¡dram¶ (= "nu har jeg fortjent en dram", spilles) på Violin, når Landsbyspillemanden holder Hvil og kræver ind. $Gosmer. (overført:) de wa æn stærk dram¶ å fo ni¶èr = det (dvs. en bestemt medicin) var en stærk dram at få ned. $Vroue. _ (i mange talemåder, med varianter:) æn dram¶ i æ kusk æ lisè gu¶è ¨ som æn skip hawèr i æ hæ·st = en dram i kusken er lige så god (dvs. virker lige så godt) som en skæppe havre i hestene. Vestjy (F.). Drik di Dram og go di Sko¶r, hvis do vel rejnes for Kaal i æ Goer = drik din dram og gå dit skår (med leen, jf. skår x), hvis du vil regnes for karl på gården. AarbHards.1928.11. jæn¶ dram¶ æ eµèn skam¶, tow¶ dram· ka væ·r de sam·, trej¶ dram· sætèr mi·èr tebå·© en te fram· = én dram er ingen skam, to dramme kan være det samme, tre dramme sætter mere tilbage end frem. Vestjy. ¡åp ¡mæ¶ èn å èn ¡dram¶ ¡i¶ èn = op med den og en dram i den (sagt ved løft af tung ting). $Gosmer. dæ æ tri¶k slanter i æn æ¶l å fij·r dram· i æn pæ¶l = der er 3 »slanter i en æl (dvs. regnbyge) og 4 dramme i en pægl. Skyum.Mors.I.77. \ også kaldt: en dram ¡brændevin (el. lign.) = d.s. [spor. i Sall, NØJy og MØJy] CAnd.D.113. de fik en Dram Mjød eller Vin (ved barselvisit). Him. _ en dram og en bid brød, en dram og en tår øl, en dram og en kage (etc.) (som traditionelt traktement ved besøg) [spredt i Nørrejy] ingen maatte gaa (fra besøg) uden Beværtning, ofte en Dram (Brændevin) og en "Bid Brød", dvs. tillavet Melmmad (= smørrebrød). Him. Blich.EB.24. læ wås fo¿ en kå·© å en dram¶ = lad os få en småkage og en dram. $Ræhr. hun gik omkring hos folk (dvs. gik som tigger) og bad om "en dram og en hweddekaw" (= »hvedekage). HimmerlKjær.1932.547. han bøj mæ (= bød mig) ind paa en Dram og en Skro (= skrå). Aakj.ET.10.
1.2) i faste forb.
1.2.1) med adj. _ besk dram (= bitterdram) se Çbesk 1. _ klar dram = glas brændevin, snaps [spredt i NVJy og MØJy] æn klå¶r dram¶ å æn to(r) øl (= en klar dram og en tår øl) var en stående Skænk, hvor man så kom. Skyum.Mors.I.258. _ rød dram = glas vin, saft mv. [spor. i Nørrejy] en klòò¶r (= klar) dram¶ (brændevin til mandfolkene), en røø¶ dram¶ (vin til kvindfolkene). AEsp.VO. (om medicin:) ABerntsen.FA.20. (talemåde, brugt over for person, der fortæller noget utroligt:) "Aa, vil do it rendd aa hopp aa drekk røe Drammer" = åh, vil du ikke rende og hoppe og drikke røde dramme. Thyboen.1944.10.3. _ sød dram = d.s. [spor. i Nørrejy] èn sø¿Û dram¶ ¨ af ufortyndet frugtsaft, skænkes for børn i snapseglas. $Hundslund. (efter middagen hos sognefogeden fik sognerådet) Kaffe mæ en hjemmelawwet sød Dram te (= til). KJKrist.FSNS.96. _ tør dram = glas brændevin uden noget til [spredt i Nørrejy]
1.2.2) i øvrigt. _ tage sig en dram til ordentlighed/skikkelighed [spor. i Midtjy] (spøgende:) A taae mæ somti in Dram te Aarentlehied, saa a hwæergen kaa heer ælle si = jeg tager mig somme tider en dram til ordentlighed, så jeg hverken kan høre eller se. Djurs (AarbRanders.1924.98). _ få en dram over tørsten = blive beruset. *$Gosmer. _ få en dram ovenpå brændevinen = drikke meget brændevin. *MaltH (SØJy; F.). _ være hård/slem til drammen = drikke meget brændevin [spor. i Vends og Sall] _ snakke af drammen = være snakkesalig af beruselse. *KSkytte.FN.49.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = brændevin (som stof betragtet) [NSamsø, spor. i øvrige Nørrejy og i SønJy´N] èn påt ¡dram¶ = en »potte brændevin. $NSamsø. Øl mæ Dram¶ i kaltj di en Ølhöw¶l = øl med brændevin i kaldte de en ølhøvl. AEsp.GG.12. Vin til Kvinderne og dram¶ te è ¡ka·Ï = Snaps til Mændene (ved gilde). $Vodder. (overført:) Drammen ha faat faamøh Maan = brændevinen havde fået for megen magt (over mig). Vends (CJRLund.TN.7).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = rus. han kam hjem mæh en stuer Dram oh = han kom hjem med en stor brandert på. *Fjends (Jyden.I.86). en bete glaj dra¿m = en lille glad rus. *$Tved.
4) = portion snus. (sognets gamle koner brugte snustobak:) Naar et Par gamle Koner kom sammen, trak den ene gerne Daasen (med snustobak) frem og bød den anden en "Dram" eller en "Pris". *GaltenH (MØJy).
| dralt | dramme |
| Sidens top | |