drive·mol
Çdrivende| drive·mol | Çdrivende |
Se også Çdrivende (adv.)
adj.
[opr. præs.ptc. af Çdrive 11]
1) være drivende = eje forspand til markarbejde [spor. i Midt- og Sydjy (hyppigst i Hards), desuden $BørglumH] hañ wa it ¡sje϶ ¡drywiñ = han var ikke kørende, havde ingen Trækkraft. $Houlbjerg. (vi havde) en Ko og et par Ow·ner (= stykker ungkvæg), der ikke kunde magte at brække Hede op, og til dette Arbejde måtte de leje en (mand), der var bedre dryw·èñ. Hards. ær I stærk el. reµ· dryw·èñ = har I mange og stærke heste el. har I få og dårlige? SØJy (F.). \ (hertil:) drive·mand = den, som kommer med trækdyr og udfører markarbejde for en, der ikke selv har trækkraft. *SVJy. _ drive·løn = løn el. gengæld for nævnte tjeneste. *SØJy (F.).
2) drivende plov = funktionsdygtig plov; plov i arbejde [spor. afhjemlet (hyppigst i Midtjy); forældet] (ca. 1750:) En skön Herregård med 80 drivende Plove til. Him (JySaml.1Rk.IV.247). (talemåde, med varianter:) Om Foraaret skal man helst se en staaende Stork, en flyvende Vibe, en drivende Plov og et hvidt Aalam = det er et heldigt Varsel, hvis den første Stork, man ser ¨ staar (og ikke flyver) (og hvis ploven er i sving). SJyMSkr.1931´32.14.
| drive·mol | Çdrivende |
| Sidens top | |