drukken·didrik
druller| drukken·didrik | druller |
verb. _ med sideformen drunkne (Angel, spor. i tilgrænsende egne af ØSønJy). _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.3, K 2.0, K 2.4. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.4, K 4.5, K 1.3, K 2.4, K 6.1. _ ptc.: i alm. samme udtale som præt.; dru¿nt HellumH (Him); dro¿nt spor. i NDjurs og MØJy; også drow·nèn $Tved, $Anholt; dråw¶ñ/draw¶ñ el. dråw·nèt/draw·nèt (K 2.4) SVJy´V, VSønJy´V.
\ Ìogså dro·n; Çvist også (ældre) dråw·n Angel; Èogså drow·nèt spredt i Hards og Fjends; ¢også drowñt Samsø; £med acc.2 i TonalOmr (K 1.9); Àogså Ádråw(·)nt, Ádraw(·)nt ØSønJy; Îogså Ádråw·nèt, Ádraw·nèt Angel.
[sideformen beslægtet med svensk drunkna; syn.: drænke 1]
1) = rigsm. (om levende væsener). Knap föri de no·n druvnÉr, hò fålk tit hÒt, de hò ròbt i oÉn å sò: "TijÉn å ståjÉn É komÉn, mÉn maj Ér Éno eñtj komÉn" = kort førend nogen drukner, har folk tit hørt, det har råbt i åen og sagt: "tiden og stunden er kommet, men manden er endnu ikke kommet." Grønb.Opt.169. (jf. Krist.JyF.VI.223). wi ska ha ¡dru·ñt è ¡kileµèr = vi skal have druknet killingerne. $Torsted. En lille dreng styrtede ind i skolestuen, idet han raabte "¨ Knuk æ we aa druwn sæ!" (= Knud er ved at drukne sig). HimmerlKjær.1960.200. en ¡hi¶èl ªmasè ¡skivsªfol¶k ¨ war drøwèn i ¡låñ¶ å war ¡drow·nèn = en hel masse sømænd var drevet i land og var druknet. $Anholt. hon ¡dråw·ñ sæ ¡sjæl¶ i a ¡kiè¬ = hun druknede sig selv i brønden. $Ål. _ (talemåder, med varianter:) Det er sin Sag o svar aa, soj (= sagde) e Mand, da spur’ di ham, om han vild hænges eller drovnes. SJyMSkr.1941.110. De æ få si¿nt å sku tjål·èn ijæn, nÉ¿ bò¿nt æ druw·nt = det er for sent at skyde kilden igen (dvs. at fylde brønden), når barnet er druknet. $Børglum. de æ bæjer o go uÛènom¶ tòw¶ g嵶 eñ dròw·n jæn¶ gåñ¶ = det er bedre at gå udenom to gange end at drukne én gang. Vestjy (F.). Et opmuntrende Tilraab til en, der staar og haler i noget, lyder: "Ryk, Rasmes, hæjsen (= ellers) dråwner æ Kat". Ussing.Erritsø.188. \ så våd som en druknet mus = gennemblødt [spor. i Midtjy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) i overført anvendelse.
2.1) = tage skade af for meget vand [spor. i Vest- og Sønderjy] Rugen skal helst saas paa tør Jord, "for æ Row ka drown, men ett frys ihjel" (= rugen kan drukne, men ikke fryse ihjel). SJyMSkr.1927.137.
2.2) drukne mølleren [spor. i SVJy] ¡næ¿è di fik få ¡möj¶ ¡wañ¶ hæ¬ ¡o a ¡mi¿èl (kunne man sige) vi har ¡dråw¶ñ a ¡mølè = når de fik for meget vand hældt på melet (når de lagde dej), kunne man sige: vi har druknet mølleren. $Ål.
2.3) (om solen) = gå ned bag en sky [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy]
2.4) (talemåde:) Sladder drovner for en god Kunes Dør (dvs. en god kone bringer ikke sladder videre). *SJyMSkr.1941.108.
2.5) druknede grødunger se grød·unge.
3) = behandle noget ved at sænke det i vand.
3.1) drukne hør = »røde hør [spor. i Sønderjy] Det almindeligste var, at man "druknede" Straaene (af hør) i rindende Vand, men i Varnæs brugte man Skovsøen til denne Proces. SJyMSkr.1944.128.
3.2) drukne ler. Navnet (dvs. "Drukken Skorsten", navn på gadekær) stammer fra, at her druknede man leret, som skulle bruges til skorstenene. *SSamsø (BRasm.F.67). *JSigurd.Samsø.17.
| drukken·didrik | druller |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}