drumpert
Ìdrumse| drumpert | Ìdrumse |
subst. _ droms _ genus: mask./fk. (K 7.2) el. neutr.
[< Ìdrumse; Vends (±SØ), spor. i Han og på Læsø; se kort; syn.: drumsker]
 |  Tæt afhjemlet |
= sløv, langsomt gående el. arbejdende person. Droms ¨ et taabeligt eller halvtosset Menneske, som ikke kan betroes noget Arbeide, uden anden Mands Tilsyn. Molb. hun havde ingen Pige (= tjenestepige), og Manden var et sølle Droms. Thise.PM.63. \ (hertil vel:) (mask.) dro(o)ns = d.s. (muligvis påvirket af trunse x). *Vends.
| drumpert | Ìdrumse |
| Sidens top | |