dunstre

Çdunte

Se også Çdunte (verb.)

Ìdunte

verb. _ med sideformen dynte. _ (n/ñ K 4.5:) doñ§t/doñ·t/Ádoñ(·)t (K 1.5, K 1.6) alm.; duñ·t $Brarup; *dynt spor. i SønJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[jf. vensk dialekt dunta (= slå blidt); spredt i Sydjy´S, ØSønJy og på Als, spor. i VSønJy; syn.: Èdunse]

= pudre småbørn i enden el. på hudløse steder (med »bleg·hvidt, »dunte·mel, »hekse·mel, »orme·mel el. lign.).

dunstre	Çdunte
Sidens top