dval·hjertet
dvask| dval·hjertet | dvask |
adj. _ (l/Ï K 4.8:) dwalsk/dvalsk (K 3.1). _ plur.: u.end. Bjerre; dval·sk $Lejrskov, $Hostrup.
1) = voldsom, energisk; galsindet; ondskabsfuld; uregerlig [Hards, MØJy´S, Sydjy, SønJy, Angel, spor. i Fjends og Ommers; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
KAagaard.BTL.223. Han æ e§t så¿n såm añè, næ di bliwè fu¬·, så æ di stel·, få han æ dwalsk o´èl gjör uñt = han er ikke sådan som andre, når de bliver fulde, så er de stille, for han er dvalsk og vil gøre ondt. SØJy. Hun var et dvalsk Kvindfolk, som stadig laa i Konflikt med Sogneraad og Politi og hundsede med sin sølle Mand. Gejlager.NHF.134. hun bandt mig (til en stol) som en (= man) binder et dvalsk Kreatur. JSkytte.A.131. han er dvalsk te o arbej = han er dvalsk (dvs. voldsom, dygtig) til at arbejde. SVJy. \ (som adv.:) Han slaar æ Knæjt’, og han slaar dwalsk = han (dvs. degnen) slår drengene, og han slår hårdt. *Aakj.VVF.101. Jens Peter ¨ kørte så dvalsk med et Par Stude, at han smuttede forbi alle de andre, hvad enten de så kørte med Stude eller Heste. *Hards.
2) = tåbelig. *Angel.
| dval·hjertet | dvask |
| Sidens top | |