eng·lod
eng·mærke| eng·lod | eng·mærke |
subst. _ (æµ´/æµ·´/æ÷µ´ jf. K 1.3; n/ñ/çj K 4.4:) æ÷µlæjèr Vends; æµ·læñ¶èr Thy, Him´V; æµlæn¶è HasleH (MØJy); ¡æµªlæñ¶èr $NSamsø, $Mandø; æµlæñè Als; (med stød i 1.led:) 浶læñ¶èr $Rødding; 浶læn¶èr ØLisbjergH (MØJy); ¡æµ¶ªlæçj¶èr $Gosmer. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´è alm.; *engelænner Fur.
[spredt afhjemlet; syn.: engelsk·mand 1]
= rigsm. Vi wa gu¶e nåk et¶ så kræ·sen som æ Æng¶lænd¶ere = vi var godt nok ikke (dvs. bestemt ikke) så kræsne som englænderne (mht. at undgå fedt flæsk). TKrist.BT.78. Han haaed wot mæj i Krij, da de slaast mæ æ Engelænner, i æ Suen udenfoer Kjøbenhawn = han havde været med i krig (i 1801), da de sloges med englænderne i sundet uden for København. Sall.
| eng·lod | eng·mærke |
| Sidens top | |