![]() | ![]() |
subst.
[spredt i SVJy, spor. i SØJy´V; syn.: grob·skovl, mose·skovl]
= træskovl, ´spade med spidst, jernbeslået blad; brugt i enge til skæring af overfladetørv, til grøftning mv.; jf. Frifelt&Kragelund.ØV.57f. (med ill.). Sadderne (= mønningstørvene) blev skaaret 3/4 alen lange med skraa kanter; de skæres med en engskovl. SkastH. han maat hejer følle mæ jen aa æ Kaael ud i æ Kjaer o grøv. Han fæk en Engskovl o æ Røk = han måtte hellere følge med en af karlene ud i kæret (for) at grobe (dvs. grave kanaler); han fik en engskovl (med) på ryggen. JCChrist.KPF.31. Med den skarpe Spade eller med den med en skarp Jerneg (dvs. ´æg) beslaaede Engskovl afgravede man de lyngklædte Flader og andre altfor høje og tørre Partier (i enge); det afgravede fyldtes ud i de dybere, sumpede Lavninger. NHorneH.
![]() | ![]() |
Sidens top |