eng·skrade
eng·spade| eng·skrade | eng·spade |
subst.
[spredt i SVJy, spor. i Hards´V, SØJy´S og SønJy´V; syn.: eng·høst]
= høslæt i eng, især marskeng; tidsrummet for denne slæt (oftest første del af juli); jf. RibeAmt.1936.115ff., SJyMSkr.1971.213. Naar Engsletten oprandt, blev der travlt paa Gaardene; der var temmelig meget Eng til hver Gaard, og det tog som Regel en Maaned at blive færdige. LSJespers.Starup.179. Saa kom Engslætten! ¨ man kørte derned (til marsken ved Ho bugt) hen paa Eftermiddagen, begyndte at slaa (høet) mod Aften, hvilede 3 a 4 Timer og tog fat ved Daggry. En god Madforsyning ¨ var en Æressag, og uden Brændevin kunde der ikke slaas, mente man da. RibeAmt.1915´18.327. i Engslætten, lav (= da) vi havde de lyse Nætter. Krist.DS.NyRk.II.258. _ (i vejrregler:) (solen skal skinne nogle minutter »povlsdag, 25/1) ajsen ska di go mæ han’kle’ o i æ ængslæt = ellers skal de (folk) gå med håndklæder (handsker, vanter) på under engslætten. SVJy. Regner det Syvsoverdag, 27de Juni, faar vi vaad Engslæt. KThuborg.Harboøre.304.
| eng·skrade | eng·spade |
| Sidens top | |