fåre·brokfåre·buk

fåre·bræger

subst. _ med sideformen fåre·bræge. _ plur.: u.end. (sideformen dog ´r).

[2.sms.led skyldes muligvis, at man kan frembringe en brægende lyd ved at blæse mod et af plantens blade, udspændt mellem fingrene (jf. JLange.ODP.II.147); spor. i MØJy og Hards]

= gøgeurt; jf. JLange.ODP.II.144. Her (dvs. ved bækken) voksede alle mulige Engblomster: Kabbelejer, Faarebræge (etc.). RKnudsen.Vejlby´Risskov.118. \ (også) = gøgelilje. *Jyll (JLange.ODP.II.282).

fåre·brokfåre·buk
Sidens top