subst. plur. _ *fæser Ommers´V (Vistoft.ca.1825).
[< fæse; kun anførte kilder]
= hånsord, skoser. han ga ham nå gowe fæser, gjorde nar ad ham. Krist.JyA.T.VI.326.
fæse
fæsingfæsefæsingfæsefæsing