føde·mon
føde·stavn| føde·mon | føde·stavn |
subst. _ afvigende 1.sms.led: *før´ ØSønJy´N; *Fode´ Thyreg.MTS.42 (afspejler formentlig formen foder·nødÌ).
\ Ìi kilder fra 1500´1600´t. med betydningen "kreatur, som en bonde skulle opføde for sin herremand", i landgilde svarende til Ô tønde korn; derfor ofte betegnet foder·nød.
[1548: FødenødÌ (PSPed.Ulfborg.19); 1573: FornødÌ (ØH.1946.68); < Çføde 1, nød x]
1) = ungkreatur under opfodring [spor. i Him, MØJy og Djurs; syn.: føde·stud]
2) (overført) = person, der får føden hos andre, men ikke arbejder for den; doven fyr [spor. i Nørrejy] fø·nø¿, en der spiser godt, men ikke gør mindste gavn for føden. MØJy. \ (også) = fjols [spor. i Sydjy og SønJy´N] Föenöd, et Menneske, som duer intet til andet end at æde, er intet hoved eller nemme paa (dvs. som er dum). Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). \ (spec.) = hjemmefødning. Vestjyden med ¨ Vandrelyst var ikke fri for at betragte den (person,) der aldrig havde været hinsides Bæltet (dvs. Lillebælt) eller Kongeaaen, ¨ som et "Fødenød", dvs. Staldstud eller Hjemmefødning. *SØJy (Thyreg.F.I.430).
| føde·mon | føde·stavn |
| Sidens top | |