Èføringfør·laden

før·karl

subst. _ 1.sms.led: fø¿r´ alm.; fø·r´ $Lødderup, Thy´S (Lyngby.Opt.).

[jf. Çfør 2; Thy (±V), spor. på Mors og i Hards´NV; se kort; syn.: bedste·karl]

Tæt afhjemlet

= forkarl. den tjenestekarl, som skulle passe hestene og som altid skulde være første mand i marken og få de andre karle ud til tiden, kaldtes førkål og fik mest i løn. Thy´S. han ban¶t som nu·è ¡fø¿r¡kå¿l = han bandede som nogen forkarl. Thy´S. (ved udkørsel af møg:) Æ Nabo føldt, æ Førkaa¶l kø·r, aa æ Pi·g sprÉj· = naboen fyldte (på vognen), forkarlen kørte, og pigen spredte (møget). AarbThisted.1961.342.

Èføringfør·laden
Sidens top