førstekalvs·ko
første·kærv´| førstekalvs·ko | første·kærv´ |
subst.
[spredt i SønJy´S, spor. i Østjy; syn.: bedste·karl, bur·svend, før·karl]
= ledende karl (på større gård). Æ Føestkael gjek selfølle føest, saa kaem di anne Kael aa siest æ stoe Knæit = førstekarlen gik selvfølgelig først (i kornhøsten), så kom de andre karle og sidst de store knægte. ØSønJy.
| førstekalvs·ko | første·kærv´ |
| Sidens top | |