Çførstenførste·tårer

første·pige

subst.

[< første 3; spor. afhjemlet; syn.: før·pige, vildest·pige]

= tjenestepige, der i rang står over »andenpige. dær war ¡trej¶ (når der under høst skulle bindes neg), ¡fårªkå¿l å ¡föstªpi·© gik i¡fårªå¿ ¡añènªkå¿l å ¡mæ gik i æ ¡mø§t æ ¡mañ¶ å ¡añènªpi·© gik i¡bå¿©ªa§tèr = der var tre: forkarl og førstepige gik iforaf (= forrest), andenkarl og jeg gik i midten, manden (dvs. husbond) og andenpigen gik bagefter. Hards.

Çførstenførste·tårer
Sidens top