førstigen
først·prædiken| førstigen | først·prædiken |
subst. _ føstneµ alm.; fø·stneµ Thy, Hards´V. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: ¡føstªni¿i SSamsø; føstèni¿n $Voldby; festneñ¶èn $Tved.
= begyndelse. _ kun i flg. faste forb.: i førstning = i begyndelsen [spredt i Thy, spor. i øvrige NVJy, MVJy og SØJy] æ ¡trow¶r ¡eµèn ¡skostin di ¡haj· i ¡fø·stneµ = jeg tror ingen skorsten de havde i den første tid. $Torsted. _ i førstningen = d.s. [Østjy (K 7.1)] I føstningi wÉ·st haj wes entj hons haj sku jÒ we kwò·n, men to de hæt haj da uk å = i begyndelsen vidste han vist ikke, hvad han skulle gøre ved konen, men hvad, det hittede han da ud af. AEsp.VO. _ i æ førstning = d.s. [NVJy, MVJy, Sydjy´N, spredt i Sydjy´S, spor. i SønJy; se kort; syn.: første 5.3]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
i è ¡fø·stneµ æ ka hòw·, da war der ¡itj kolra·bi = i begyndelsen (dvs. den første tid) jeg kan huske, da var der ikke (dvs. kendte man ikke) kålrabi. Thy. _ fra førstning(en) (¡af) = fra begyndelsen [spor. i Han, Thy og Ommers]
| førstigen | først·prædiken |
| Sidens top | |