fadelig
fader·vor| fadelig | fader·vor |
subst. _ få¿r/få¿è/få¿å (K 4.9) alm. i Nørrejy; fò·r Vends (spredt også få·r), Læsø; fa¿(è)/fa·(è) (K 1.1, K 4.9) alm. i SønderjyÌ; desuden (overalt i betydning 1´2) få·r, fa·r, fa·(è) (som yngre rigsmålspåvirkede udtaler); i betydning 4 er kun optegnet læseudtale: få·dèr, få·Ûèr, fa·dè etc. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: fò·èn, få·èn VendsÇ, Læsø; få·dn Han (én optegnelse); få¿n $Voldby; også få¿èriñ, få¿niñ $Tved. _ plur.: ´er (K 6.2) NørrejyÈ; fa·rè/Áfa·rè (K 1.9) Sønderjy.
\ Ìdog få¿å $Mandø; Çspor. vsa. yngre *fåeri; Èspor. med tab af stød (fx $Agger, $Havbro).
1) = rigsm. Såsnòt bònt va jor istaj å pøñtje, så fli jormòren hæ te fòr å sò: "Do É val nÉjst te hær, få do tjeje dÉ val få fòr te hær?" = så snart barnet var gjort i stand og pyntet (efter fødslen), så rakte jordemoderen hende til far og sagde: "du er vel nærmest til hende, for du kender (dvs. regner) dig vel for fader til hende?". Grønb.Opt.2. Skafferen meddelte, i hvilken orden vognene skulde køre til kirken: paa første vogn ¡æ ÁbrujfåÏk (= brudeparret), denne vogn kørtes af en af æ Áfa·r· (= en af fædrene, dvs. brudens el. brudgommens). Rømø. dæ sto¶r no æn Pæ¶l dær vææsten mi Få¶s = der står nu en pæl (brugt til nedmaning af genfærd) der vest for min faders (ejendom). PæØwles.JyVV.52. _ (i spøg og drilleri:) Hur æ du fræ? (= hvor er du fra?) Svar: "a ær fræ mi Få¶ers" el. "Mo¶ers" (= jeg er fra min faders, moders hjem, dvs. hjemmefra). Røjkjær.Opt. Til en lille Dreng siges: Hvis Faar æ du? Den lille nævner sin Faders Navn og bliver til Latter. SVJy (med varianter). _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) nÉ¿ føl¶t É fò·èn li©¶, så hò¿ mu·èn É·r ò¿ è = når føllet er faderen lig, så har moderen ære af det. $Hellum. Han æ kommen ow fiin Faalk, hans Faae haa kjo Taarre fo en Præst = han er kommet af fine folk: hans fader har kørt tørv for en præst. ØH.1945.136. Naar Faer inte er hjemme, sidder Katten for Overbordende, dvs. saa giør Enhver hvad han vil. Vends (Melsen.1811). (overført:) de¿ èr æ få¿r te æ bå¿n (= det er barnets fader), dvs. netop hvad der behøves. $Darum. Fitjsis Faar løtjer føst (= fisens fader, dvs. ophavsmand, lugter den først), til den der lukker en Vind ud og beskylder andre for det. Vends. \ faste forb.: faders fader = farfar [spredt i ældre dialekt] _ sønnen før faderen, faderen efter sønnen = blå anemone; spøgende kaldt sådan, fordi blomsterne kommer før de ny blade. *SJyMSkr.1927´28.4. \ (spec.) = forlover. ¡wæm¶ ska væ ¡få¿å = hvem skal være forlover ved bryllup, hvis faderen er død; ¨ è få¿rè = forloverne. *$Mandø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) om anden (ældre) mandlig slægtning.
2.1) om ægtemand [< betydning 1 (idet konen overtager børnenes navn til ham, også i samtale med fremmede), el. < betydning 3.1; spredt afhjemlet] AEsp.Læsø. Væ no ¡gild e¡gjæn, lildè ¡Fa¶r _ siger Konen til den af en eller anden Grund fortørnede Ægtefælle (= Vær nu god igjen _ lad din Vrede fare). HostrupD.II.1.200. aa saa sad di ved mi aa Faer aa taled Dansk, aa saa var di saa fornøit = og så sad de (dvs. de danske soldater i krigen 1848) hos mig og min mand og talte dansk, og så var de så fornøjede. Fjolde (Brasen.1856).
2.2) om svigerfader [< betydning 1 (idet man overtager ægtefællens navn til ham) el. < betydning 3.2] oftest blev svigerfaderen jo hurtigt ålfa (= oldefader, dvs. bedstefader), ¨ ellers blev der sagt fa· ¨ som til forældrene. *Als.
2.3) om bedstefader [vel < betydning 3.2] på de fleste steder i Vendsyssel siger børnene (i slutn. af 1800´t.) ikke fader el. moder til forældrene, men kalde dem ved navn; til deres bedsteforældre siger de derimod få·r og muwèr. *$Hellum.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om (ældre) mandsperson uden for ens slægt (i tiltale blot Fader, i omtale vor fader).
3.1) om manden i huset, husbond [1622: (HimmerlKjær.1915.205); spredt i Nord- og Østjy, spor. i øvrige Jyll; forældet] En Aften ¨ da kom wor Faar (som var landpost) paa Hjemvejen fra Skive op at køre med en gammel Mand. AarbSkive.1946.61. Det første Bryg af den dampende, søde Malturt er vor Faars Øl. Af disse hede Førstedraaber rækker Husmoderen sin Mand en Øsefuld ud af Bryggersdøren. LBælt (AarhStiftst. 16/12 1933). Var det knap med den kontante Fortjeneste (som murer), var det derimod ikke saa vanskeligt at faa Erstatning derfor i Form af Naturalier, og "wo Muer" i Gaarden var som Regel ikke karrig med lidt Fødevarer, naar "wo Faaer" kunde slippe lidt billigere. AarbThisted.1945.257. \ som regulært subst. ¡de må wi ¡eñt få ¡få¿ri (= det må vi ikke for faderen), dvs. Manden i huset. *$NSamsø. I gl. dage kaldtes en fisker, der var så velhavende, at han holdt tjenestefolk ¨ i fò·r (= en fader). *Skagen (AEsp.VO.)
3.2) om aftægtsmand, bedstefader (og dermed normalt svigerfader til husbonden el. hans kone) [spor. i Nørrejy; forældet] De gamle paa Gaarden kaldes: "waar Faar", "waar Muwer", og der tages tit meget Hensyn til deres Vaner eller Ønsker. Feilb.BL.I.341. Er husfaderens el. husmoderens forældre i hjemmet, omtales de ofte af alle i huset som wò ¡få¿r og wò ¡mu¶èr. $Torsted.
3.3) om den lokale præst [spredt i Nørrejy; forældet] Tychon.Vers.289. And.GildeÌ.7f. I de Dage plejede Almuen altid at kalde deres Præst Wo’ Faar, men det Tillidsnavn fik Jens Harlev ¨ aldrig. Det havde hans Formand (dvs. forgænger) lagt saa stærkt Beslag paa, at der intet blev til Eftermanden. Laurb.WF.21. Kan æ ett faa Lov aa snakke med vor Faar sjel? = kan jeg ikke få lov at snakke med præsten selv? EBertels.H.31. (sagt til præst, der ikke har noget imod at »flå selvdøde husdyr:) Ih! Herre Gui! sæjer Faar de? to saa ka ed ennelek hæjer vær nouen Skam faa vi anner = ih herregud, siger Fader det? så kan det da endelig heller ikke være nogen skam for os andre (jævne bønder). NBlich.VP.219.
Forrige betydning - Næste betydning
4) om Gud; især i eden Gud¡fader bevares og i det ensbetydende Gud¡fader give lin (jf. lin x) [< rigsmål (jf. udtalen); spredt afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
5) (i jovial tiltale:) om andre mænd og drenge [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] I Samtaler bruges (i slutn. af 1800´t.) ofte Udtrykkene "Å Mòw¶e!" af Mænd til Kvinder, og "Å Fò¶e!" af Kvinder til Mænd. Bruges og af unge Folk og Børn. Bruges i Begyndelsen af en Sætning, som: "Å Mòw¶e! do hò¶e Ént nòwwe å rues òw¶" (= du har ikke noget at prale af). SSamsø. (talemåde, med varianter:) Fåld et Får, her er en Kjæp (= fald ikke, min ven, her er en stok) (siges til den, der snubler). AarbHards.1930.132. \ faste forb.: bitte/lille fader [spredt i Nord- og Midtjy, (hhv.) spor. i Syd- og Sønderjy samt MØJy; syn.: far¡lil, farsen] Er di here Mardame gyen te Jer Bitt Far? = er denne dame given til (dvs. gift med) jer, bitte fader? KomGrønneg.325. En Gaardmand (kunne) sige til den Karl eller Dreng, der bistod ham i »"Gulvet": "Du maa endelig pojje godt i Høet, bette Faa’r (dvs. træde det godt sammen). AarbRanders.1945.72. (ironisk, jf. også betydning 6:) A greev (= greb) ham i Brystet: holdt lidt, bettæ Faaer! / Sie ad, Do ku dyu Dæ, Dit Asen! (= se til, at du kan dy dig, dit asen!) And.GildeÌ.14. _ min sølle fader [spredt i Vends] (samtale i 1854 mellem to fiskere:) "to a kud slæhng mæ hæ ved dæ opaa dæi Stuel" ¨ "Nej, de maa Do F. ta mæ int, saa splitter Do mit Bast ad" ¨ "Ja, om Faalaels, mi søle Faaer" = "jeg kunne jo slænge mig her ved siden af dig på den stol" _ "nej, det må du fanden tage mig ikke, så ødelægger du mit bast" (som er ved at blive spundet og hænger over stolen) _ "ja, om forladelse, min ven". Gaardboe.FV.396. Grønb.Opt.219.
6) som nedladende tiltale til mand el. dreng; typisk i forb. med en irettesættelse [spor. afhjemlet, undt. NJy og NØJy; syn.: farsen] ta dæ ijawt gwue fåe = tag dig iagt, gode far, sagdes til drenge. MØJy. Da de var lige ved Fyns Kyst, vilde den Rejsende springe i Land uden at betale (for færgeturen), men Karen ¨ skød Baaden ud i Vandet igen ¨: "ve do idt betåhl, så ska do misæl te Jylland igjæn, mi Får!" (= vil du ikke betale, skal du minsandten til Jylland igen, min fine ven!) Ussing.Erritsø.107. Aakj.VF.30f.
| fadelig | fader·vor |
| Sidens top | |