fagl	fag·stykke

fagle

verb. _ fa©èl _ præs.: ´er (K 6.2).

[< nedertysk fackeln (men øjensynlig indlånt langt tidligere end »fakle, jf. Kalkar.); spor. i ældre kilder (hyppigst fra SVJy)]

= tale uden sammenhæng; stamme; sludre. Fagle ¨ = At være ustadig i sine ord, oc ville bruge udflugter (fx:) Det vidne ¨ fagler med sine ord = nu vidner oc bekiender et, nu et andet. Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). Kok.DFSpr.I.286. _ (også upersonligt:) de fa©lèr få ham = han fantaserer, om en syg. NHorneH (F.).

fagl	fag·stykke
Sidens top