Çfald

¢fald

Se også Ìfald (subst.), Çfald (subst.), ¢fald (subst.), £fald (subst.)

Èfald

subst. _ fal¶/fa¬¶ (K 4.6) Nørrejy; f嬶/få¬ (K 1.1) Sønderjy (vsa. fa¬ ´Ø, ´S). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

[< tysk fall (men i Nørrejy muligvis via rigsmål, jf. at a´formen er meget videre udbredt end ved falde); spredt afhjemlet]

= tilfælde; især i forb. i al(t) fald, i hver(t) fald. men de vild’ Peder aa inne Sæt o’ Fald = men det ville Peder på ingen måde. SprogfAlm.1911.45. i de fald te a ska rejs = »i¡fald jeg skal rejse. ØSønJy. \ (spec.:) det er ikke faldet (af det) = det er ikke tilfældet; sådan hænger det ikke sammen; det er ikke meningen [spor. i SVJy samt Sønderjy´N og ´V] $Løgumkloster. Han va tysk nok, det var it æ Fold, men han soel et te di daensk = han var tysksindet nok, det var ikke dét, men han solgte det (dvs. det senere forsamlingshus) til de danske. SlogsH.

Çfald	¢fald
Sidens top