¢falle
fal¡lere| ¢falle | fal¡lere |
Se også Çfalle (adj.)
subst.
[< Èfalle 2, Ç´hed]
= ordentlighed. han kañ iñt mæ falèhe ræjs te stajs (= han kan ikke med fallehed tage til byen), med orden og sikkerhed for fuldskab. *VisH (SønJy; F., jf. SlesvProv.1863.486).
| ¢falle | fal¡lere |
| Sidens top | |