fal¡lere
fal¡litten·spiller| fal¡lere | fal¡litten·spiller |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) fa¡lit alm.; få¡lit Vends (også få¡lik $Hellum); fo¡lit $Agger; fo¡Ïet $Gosmer; fa¡Ïet $Hundslund; få¡let $Rise; fa¡let $Bov; også få¡lit ØSønJy.
[spredt afhjemlet]
= rigsm.; især i forb. gå/spille/være fallit. No er´e slut, a er fal¡lit å bånke¡rut = nu er det slut, jeg er fallit og bankerot (jf. Ìbanke¡rot) (dvs. helt uden midler). AEsp.VO. (talemåde:) fålit fåle¬! (= fallit, farlil!) siges til den, hvis gerning mislykkes. $Hellum. \ (også:) give sig fal¡lit = opgive sit forehavende. *BørglumH (Vends). \ (også, som adj.) = opslidt (om ting). *$Hellum.
| fal¡lere | fal¡litten·spiller |
| Sidens top | |