Ìfare
Èfare| Ìfare | Èfare |
Se også Ìfare (subst.), Èfare (verb.)
verb. _ få·r/få·è (K 4.9) alm. i Nørrejy; fò·r Vends; fa·r Læsø, sideform i MØJy´S; fa·r/fa·e/Áfa·(è) (K 1.9, K 4.9) Sønderjy. _ præs.: a) ældre former: »kort (med note), jf. også K 1.1, K 4.9. _ b) yngre former: ´er (K 6.2) alm. (dog kun spredt i Sydjy´S og Sønderjy). _ præt.: a) stærk bøjningÇ: (´r K 4.9:) fo¿r/fo·r (K 1.1) alm.; fua etc. (K 4.9) Als; fuè Angel; (ældre sideformer:) fò¿r, fu¿r Vends; foÚr Hards´V (K 2.2); fu¶èr øvrige Nørrejy (dog kun spor. i Østjy); fuèr $Fjolde. _ b) ede´bøjningÇ: få·rèt /få·rè (K 6.1) Ommers, Midtjy´ØÈ; fa·rèt spor. i SønJy´SV. _ c) de´bøjningÇ: få·r Han, Thy, Him, Hards, SVJy´NØ, SØJy, spor. i Ommers; fa·(è) Åbenrå, Als´S. _ ptc.: a) stærk bøjning¢: fo¿n/fo·n (K 1.1) SVJy£, sideform spredt i ØSønJy; fo¿rn, for¶n / fo·rèn, fo·rn (K 1.1) alm. i Sønderjy (± Als)À; fu·rèn sideform i AlsNH. _ b) ede´bøjning¢: (´et K 6.1:) fò·rè spor. i Vends; fa·rèt/fa·rè/fa·rèÛ spredt i Ommers, Fjends´S, MØJy, Djurs og SØJy; få·rèt/få·rè/få·rèÛ spredt i Nord- og Midtjy, spor. i SØJy´N; få¿rt Mols; fat $Fjolde. _ c) de´bøjning¢: fò¶r Vends; fa·(è) alm. på Als, sideform spor. i ØSønJy; få¿r/få¿è (K 4.9)Î øvrige områder med de´bøjning i præt. (jf. ovf.)
\ Ìogså fa¿r spor. i SVJy; Çstærk bøjning er afhjemlet fra alle områder, men svag bøjning synes dominerende i Ommers, Midtjy´Ø samt SØJy og er spredt i Hards, spor. i NVJy og SønJy; Èspor. også få·rt; ¢stærk bøjning er afhjemlet fra alle områder og er i SVJy og Sønderjy (± Als) helt dominerende; i øvrige områder synes svag bøjning dominerende, men stærk ptc. (i formen få·rèn) forekommer spredt i Nørrejy, muligvis støttet af forb. som ilde/vel faren (jf. faren); ptc. på ´et (K 6.1) er (med støtte fra rigsmål?) afhjemlet fra alle områder, men er kun dominerende i NØJy og MØJy; de´bøjning (enstavelsesformer med bortfaldet endelse) er dominerende i Han, NVJy, Hards, på Als og Sundeved, desuden spredt i Vends, Him, Sall, Fjends, Sydjy´N og spor. i ØSønJy; £spor. også fu¿n; Àspredt også fa¿rn, far¶n /*fa·rèn (K 1.1); Îspor. også med ´o´
1) om bevægelse i alm.
1.1) = færdes; køre; rejse. så kam dÉr åse jÉj ÉtÉr in a·n É væj, homperi å goi, riji å tjyri lisom di plejÉr å fòr É væjÉn = så kom der også en efter en anden ad vejen, humpende og gående, ridende og kørende, som de plejer at færdes. Grønb.Opt.209. han hå jo få·rèt ¡manè ªlañ iªgjem¶èÏ = han har jo rejst igennem mange lande. $Gosmer. nå ¡do æ ¡uj å ¡få·èr i ¡da = nå du er på farten i dag. SSamsø. å få·è mæ ¡slaÛ¶è = at fare med sladder (dvs. være usandfærdig). $Bjerre. spørgsmål til fremmede: "hwans gåt hå do o få·r mæj?" (= hvad godt har du at fare med, dvs. hvad nyt har du at fortælle). $Agger. Hvans haar du mæ aa faa·r = hvad er dit Ærinde. Schade.51. (talemåde:) Den, der vidt fa’r, den vær møj vaer, soi han æ mand, da haj han væt i Råår = den der kommer vidt omkring, bliver meget var (dvs. opdager, lærer meget nyt), sagde han manden, da havde han været i Roager. Krist.Ordspr.517. \ (afskedshilsen:) ¡få¿r no ªwaÏ, ¡heÏsèn dæm· dæ¡hjæm· = farvel, hils dem derhjemme. *Hards. i hans barndom (dvs. omkring 1870) kunne gamle folk huske, at man i deres barndom havde brugt hilsenen "Far med Gud", når man gik. Den blev fortrængt af det fremmede adjøs. *$Løjt. \ faste forb.: fare i ¡bad = bade udendørs [spor. i Midtjy´Ø] A uar ui o far i Bai = jeg var ude at bade mig. Mols. Ska vi go nie aa far i Baj = skal vi gå ned at bade. MØJy. _ fare vel/ilde = lykkes hhv. mislykkes (med noget). tidligere sagde man: "åm du·l ¡wal ªfå·è" (= om du vil vel fare, dvs. hvis det skal gå dig godt) så må du handle sådan og sådan. *Vends. Do mo wes te’ å strangi’er dæ ledt mier, om do wel wal få·r = du må vist til at anstrenge dig lidt mere, hvis det skal gå dig godt. *HJens.HDF.36. de ska do it ¡far i¬· a¿ = det skal du ingen Skade have af. *$Agerskov. _ fare ¡ilde = abortere [muligvis i samspil med Èfare; spor. i Nord- og Midtjy] æ for ill, hels saa ku vi ha hat en dreng mie = jeg for ilde (dvs. aborterede), ellers så kunne vi have haft en dreng mere. Thy. Him (JySaml.1Rk.IV.242). Blich.XXV.102. _ lade (noget) fare = lade forsvinde; opgive [spor. i Vestjy og SØJy] sæt dæ no ni¶èr o som¶ dæ let o læ di gal· få·r, så ka wi snakès we ijæn = sæt dig nu ned og sund dig lidt og opgiv din vrede, så kan vi tales ved igen. $Agger.
1.2) (eufemistisk omskrivende) = dø [spor. i Vestjy] ¡no ska ¡pièr ªdø¿è _ ja ¡de æ Ûæ ek ¡få· ªwe når han ka få·r ¡wal = nu skal Per dø _ ja det er der ikke fare ved (det har ingen nød), når bare han kan fare vel (herfra). $Torsted. Gamel Maren hon æ be¡ræj¶ te¶ å ¡få·r å ¡no ¡vi¬· hon ¡da så ¡gja·n om æ ¡præst ku ¡kom· å be¡ræ§t hiñ = gamle Maren hun er beredt på at dø, og nu ville hun da så gerne, om præsten kunne komme og berette hende. Hards. (talemåde, med varianter:) væn de ræn å è ¡su·Ï ªskjen, så fa dæ èn Áskre·rè te ¡hemèÏs å·n Áskomachè te ¡hæÏvèdè = når det regner og solen skinner, så farer der en skrædder til himmels og en skomager til helvede. $Als.
1.3) = sejle [spor. langs Vestkysten] dæ·r ÉjèÛ di æn skjij¶b, dæ gjik èpo Nòrè, å dæñ¶ fuw¶r Las Ba·stòw mæ såm skjipèr = der ejede de et skib, der gik på Norge, og det sejlede Lars Badstue med som skipper. Kvolsgaard.F.33. Skibs´Klavs ¨ havde "faret" i sine yngre Aar. MylErich.V.71. ¡han¶ èl får te ¡sjøs = han vil ud at sejle. $Ål.
1.4) = stage [spredt i VSønJy´S] Man havde altid to eller tre »klostager af forskellig længde med i båden af hensyn til de varierende vanddybder man "fo’r" på. AMøller.BM.43. "ka do iñt res mæ å fa·r?" (= kan du ikke tage med, nemlig på andejagt) og stage Båden. $Aventoft.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bevæge sig hurtigt; løbe, styrte af sted; især i forb. som fare af ¡sted, fare om¡kring, fare ¡rundt, fare (løs) på én, fare ¡op, komme ¡farende. _ (talemåder:) Han flywèr å få·èr som i Fitjs i en Fla·sk = han flyver og farer som en fis i en flaske. AarbVends.1929.284. Den stundesløse ¡fepèr ò ¡fò¿r ò for ¡eç·stè ¡we (= »fipper og farer og får ingen steder fat, dvs. kommer ikke i gang med noget). JMJens.Vend.244. han flywer aa faarer som en skid i et par skendbovser, hedder det om een, der altid har travlt og ikke faar noget ud af det alligevel. Him. han fa¿è å fliwè som æn tö¿è poltj i blæjst = han farer og flyver som en tør pjalt i blæst. SønJy. \ fanden, djævlen (etc.) far ¡hen! (med imp.) [spor. i NVJy, MVJy og Ommers] "Det er Fanden far´hen ligefrem syndig". Skjoldb.RF.IV.17. A trow¶r, Fanden får hæn¶, te di stæ·ler a mi Stek¶lsbær! = jeg tror fanden far hen, at de stjæler af mine stikkelsbær. HPHansen.FB.24. de ska dær, katèn får hæn, eµèn fo wòs te = det skal, »katten far hen, ingen få os til. Kvolsgaard.F.75. "Nej, Skam fo’r hen, vild’ a ett!" = "nej, skam far hen, vil jeg ikke". Aakj.FJ.89. \ (spec.) = jage, skynde sig. (om arbejde) wi be¡hÒw¶èr da ¡itj å ¡få·r ¡í èÛ = vi behøver da ikke at jage med det. *$Torsted. de æ ¡esseldt som hand ¡oldti fa·r ¡o· = det er voldsomt, som han altid farer på. *AlsOrdsaml.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = handle, opføre sig, optræde (på en vis måde) [spor. afhjemlet] Langsom og betænksom at giøre noget, kalder de: At ta sig det Tovle, eller: At far i Mag. SVJy (JesRel.1743). de jÉnest, di fur Én smul vòle mÉ, va vogÉn mÉ e nyfÒ bòn = det eneste, de for lidt varligt med (dvs. var lidt forsigtige med), var vuggen med et nyfødt barn. Grønb.Opt.65. "du ska få·r i Lown!" dvs. i Stilhed (et almindeligt formaningsord til Børn). Sall. ka do no ¡få·r ¡stæÏ, ¡de ¡stø¿r a tæ·Ïè dæm maskè = kan du nu være stille, det stød (dvs. mens) jeg tæller de masker (på strikketøjet). Hards. (talemåde:) Ham der faarer ¨ som Flest, blyver spotted af Mindst = den der opfører sig som de fleste, bliver spottet af de færreste. MØJy (NBlicher.1811). _ (hertil muligvis, i upersonlig konstruktion:) de få·rè it så waÏ = det går ikke efter ønske (egl. ikke så vel). $Skannerup.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = bestride, klare. ha myj¶ å ¨ få·r = ¨ have meget at tumle med. *Skyum.Mors.I.194. no hå æ påst myj¶ mi·(r) mæ å få·r; dæ æ æn må·Û å brøw· = Nu har Posten meget mere med at fare (¨ dvs. gå med); der en en Måde (Masse) af Breve. *Skyum.Mors.I.258. \ fare ¡over = d.s. [spor. på Als, desuden $Agerskov] vi har et sto¿r støk 浶 å far Òw¶èr = et stort Stykke Eng at slaa i en bestemt Tid. $Agerskov. æ ve ¡it vondt di fu Áöwer´e = jeg ved ikke, hvordan de fik det klaret. AlsOrdsaml.50.
5) = forestille, foregive, lade som om; især i forb. fare med (spredt i MØJy, spor. i NØJy), fares med (spor. i SønJy). Him (Becher.ca.1815). haçj ska ¡få· mæ å væ ¡Ïaçjªmaçj¶, mæn haçj le©è nejstèn ¡o¬ti å ¡rakè å ¡Ïaçjªvej¶èn som ¡haçj¶èÏsmaçj¶ = det skal hedde sig, han er Landmand; men han kører som Regel rundt som Handelsmand (egl. ligger næsten altid og rakker på landevejen som handelsmand). $Gosmer. de ska han jo få· mæj å årn = det skal han jo foregive at ordne. $Skannerup. de sku ¡få· å væ ¡bæje = det skulle forestille at være bedre. MØJy´S. han ¡fo¿rèst ¡mæ te æ ¡æj·ndom vo ¡so¿¬ = han lod sig forlyde med, at Ejendommen var solgt. $Vodder.
| Ìfare | Èfare |
| Sidens top | |
}){kind=link}