faste·knog
fastelavns·bal| faste·knog | fastelavns·bal |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) fastè¡law¶n/fastè¡lawn (K 1.1) alm.; fastè¡la¿n $Fanø; fastè¡la¿wn $Mandø; fastè¡la¿ñ/fastè¡la·ñ (K 1.1) SønJy´SV; også fås¡la·wn Fjolde; (med førsteledstryk:) ¡fastèªlaw¶n Samsø.
= rigsm. i met hjæm¶ brugt wi å narre faste¡law¶n we å få je¶j te å tji·k ætter nooe som entj war = i mit hjem brugte vi at narre fastelavn (dvs. lave fastelavnsløjer) ved at få én til at kikke efter noget, som ikke fandtes. AEsp.VO. NPBjerreg.Ommers.5ff. Ord&Sag.1986.10ff. Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok (= en hane), som var bunden op ved benene imellem to træer paa gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit (dvs. deltog gratis i fastelavnsgildet). Djurs (Krist.JyA.IV.31). DSt.1909.101ff. fastè¡law¶n ¨ å ¡så sku wi jo ¡åp å slå ¡måñ¶èñ a ¡teñèn, å wi sku¬ hå ¡ba¿l = fastelavn, så skulle vi jo op og slå manden af tønden, og vi skulle have bal. $Anholt. AarbAarh.1919.72. Fastelavn fejredes ikke blot Søndag og Mandag, men helt til Fredag. $NSamsø. Paa Samsø øvedes (dvs. udøvedes) Potteslagning ved Fastelavnen af Pigerne, medens Karlene slog Katten af Tønden, eller, i ældre Tid, rykkede Hovedet af Hanen. DSt.1924.7. DaDial.III.20ff. AarbAarh.1934.21f. De Fester og Lege, der knyttedes til Fastelavn, faldt for Størstedelen om Mandagen. Da var Byens unge Karle klædt ud og red rundt i Gaardene for at samle Penge til Fastelavnsballet om Aftenen. Dem, der gav til de ridende Karle, blev budt med om Aftenen. MØJy. I Fastelavn slog de gamle og gifte Folk Katten af Tønden. Ussing.Erritsø.65ff. I Fastelavnen afholdtes i Sæd i gammel Tid Ringridning, og Drengene havde Ringløb. SJyMSkr.1927´28.10. Fastelavn blev der ikke gjort noget videre ved. Børnene klappede op for "Hedeviger" (Fastelavnsboller). Sangen begynder: "Klap op, klap op for en Hedevig". VSønJy´S (SJyMSkr.1937´38.177). Ussing.Als.126f. I Fastelavnen blev der bidt til Bollen (Hedewik). Den blev hængt op i en Snor. Den Karl eller Pige, som kunde naa at tage den største Mundfuld, blev Bollekonge (Hedewikkønig) i det følgende Aar. Knudsen&Kretzschmer.Sydsl.II.120. \ faste forb.: gå faste¡lavn [spor. i MØJy; syn.: sol¡dat (forb. gå sol¡dat)] go fastèlaw¶n, dvs. gå rundt og synge for folk, udklædt som soldat, og byde til fest. FramlevH. AnnalesGalten.VII.76. FoK.1985.39ff. _ ride faste¡lavn = ride i fastelavnsoptog [spredt i Midtjy´Ø] di rej ¡fastèªÏaw¶n, så var Karlene og Mændende (de yngre) klædt ud. Drengene (red) Søndag, Karlene Mandag, Husmændene en senere Dag i Ugen. $NSamsø. i ¡nå·bèªsåw¶nèt rej di faÏèµ kå·Ï fastè¡law¶n ¨ kå·Ïèn wa i hwi·Û skjo·tè mæ rø· skjærf, å be¿stèrèns maµkè wa fÏe¿t mæ rø· bo¿ñ _ diè wa åsè, lisèm ve bø¿nèn, èn koµ, be¡fa¿leµsmañ¶ å fa·nèfø·rè i spesèn = i nabosognet red de Falling karle fastelavn; karlene var i hvide skjorter med rødt skærf, og hestenes manker var flettet med røde bånd _ der var også, ligesom ved børnene (dvs. ved børnenes optog, jf. gå fastelavn ovf.), en konge, befalingsmand og fanefører i spidsen. $Hundslund.
| faste·knog | fastelavns·bal |
| Sidens top | |