fastelavns·kæreste
fastelavns·mode| fastelavns·kæreste | fastelavns·mode |
subst.
[spredt afhjemlet]
= rigsm. fastè¡law¶ns¡moñ·dè vor æ ¡foÏk i re©¶lèn ¡frí = Fastelavnsmandag var Folkene (dvs. tjenestefolkene) i Reglen fri. $Vodder. Karlene begyndte Fastelavnsmandag Kl. 10 om Formiddagen med Ringridningen. Naar de var færdige med den, red de omkring til alle Gaardene i Byen, og hvert Sted skulde de have noget, enten Kaffe eller Øl og Snaps, men mest det sidste. AarbThisted.1932.327. Til Fastelavn bagtes Fastelavnsboller af Hvedemel og med Rosiner i. Og det var i mit Hjem altid Sædvane, at vi fik Bollemælk til Middag Fastelavnsmandag. MØJy´S. fastè¡law¶nsªmandè wa èt mest di wåksèn dæ kÏeÛ sæ ¡u¿Û (= var det mest de voksne, der klædte sig ud). $Hundslund. Fastelavns Mandag slog vi sommetider Kat af Tønde. Der var dog hværken Tønde eller Kat. Der blev hængt en skaaret Potte paa en Pæl, der var drevet i Jorden. Saa blev der efter Tur bundet et Klæde for Øjnene af den, der skulde prøve (at slå potten i stykker med en stok). Bjerre. Fastelavnsmandag blev kaldt Stjæledag. Den Dag var det tilladt at "stjæle" hos Naboerne. De stjaalne Ting blev senere indløst med et Traktement. VSønJy´S (SJyMSkr.1935´36.235; jf. F.I.274). (spøgende:) a blÒw fÒ¶j de oo¶r, de´de faste¡law¶ns¡manda fa·ltj æpå i toosda = jeg blev født det år, fastelavnsmandag faldt på en torsdag. AEsp.VO.
| fastelavns·kæreste | fastelavns·mode |
| Sidens top | |