fattes
fattig·blok| fattes | fattig·blok |
adj. _ fatè/fa§tè/Áfatè alm. (jf. K 1.4); fato Rougsø, NØDjurs, ældre sideform på Mols; også fa§è Sall; få§tè $Mandø; fåtè spredt i Sønderjy´V, spor. i Sundeved og Angel. _ neutr.: *fattet MØJy (F.).
= rigsm. min ¡få¿r haçj war jo ¡mej·Û ¡fatè, så wi sku jo ¡uj¶ å ¡tjæ·n ¡å¬· ¡sam¶èl får å ¡fo¿ ¡nåÛ· te ¡fø·èn = min far var jo meget fattig, så vi skulle jo ud at tjene allesammen for at få noget til føden. $Anholt. I dæj sidst Ug før Jyvl kam der ju monner fatte Folk mæ djer Korre på Armi ¨ Di kam Éj a hjelst Guds Fred! a sò så: A vil jan be om e bette Kon te Jyvl te mæ a min bette BÒn. Di fæk så i Stomp Flæsk, Tjø heller Vost a så i Hompling Brøj = i den sidste uge før jul kom der jo mange fattige folk med deres kurv på armen; de kom ind og hilste guds fred! og sagde så: "jeg vil gerne bede om lidt til jul til mig og mine små børn"; de fik så en stump flæsk, kød eller ost og så en humpling brød. Vends. dæ ¡wa ¡nuèr ¡fa§tè ¡fòlk, dæ gik å te©èÛ, dæ wa manè fra ¡tisti, dæ ¡te©èÛ de ¡mjÉ·st a djÉ ¡brø¿è = der var nogle fattige folk, der gik og tiggede, der var mange fra Thisted, der tiggede det meste af deres føde. $Torsted. De wa møj¶ almend¶elig, te fat¶te Fålk, dæ ba åm Låw te¶e å leg i æ Bøj¶ æn Næt, fosekre åm¶, te di "såmænd hwæt¶ten wa lu·se hælder skav·e" = det var meget almindeligt, at fattige folk, der bad om lov til at ligge i byen en nat, forsikrede om, at de "såmænd hverken var lusede eller skabede". TKrist.BT.50. Lav di fek e Stieg gik aa 4 Kop rundt, de va te e Musik, e Kokkun, di Fatte aa te e Fostemo (Jordemoder), aa enve ga e miest Ti en Fieskjelling = når de fik stegen (ved bryllupsmiddagen) gik der også 4 kopper rundt: det var til musikken, kokkekonen, de fattige og til jordemoderen, og enhver gav den meste tid (dvs. som regel) en fireskilling. Als. _ (talemåder:) Wi æ fatè Fålk, wi kå·©èr wå Fesk i Wåj = vi er fattige folk, vi koger vore fisk i vand. Skagen (AarbVends.1935.125). De er aa· de barmhjærte Slau, dæ koger e Æg aa gir di Fatte e Sup (= de er af den barmhjertige slags, der koger ægget og giver de fattige suppen, dvs. vandet, ægget er kogt i), om den, der enten ikke vil gjøre vel eller giver noget meget ubetydeligt. Schade.244. Gu hjælp di Riig, di Fatte di ka teeg = gud hjælpe de rige, de fattige de kan (klare sig ved at) tigge. Schade.90. Rig Mands Dætte aa fatte Mands Hæst blywwe it gammel i Goo = rig mands datter og fattig mands hest blive ikke gamle i gårde (underforstået: datteren bliver gift, hesten dør; jf. fattig·mand). MØJy. \ den rige og den fattige mand (navn på stjernebillede) se mand x. \ (overført) = dårlig, ringe [spor. afhjemlet] dæ ¡wa barè ¡fæm·tèn, dæ fulè dæn ¡ri·© ¡mañ¶ ¡te hans ¡graw¶, de wa ¡fa§tè = der var kun 15, der fulgte den rige mand til hans grav, det var ringe. $Torsted. de war æn fa§tè gle· = det var en ringe glæde. $Agger. (talemåder:) ¡su¬t æ èt ¡gåt kryÛè¡ri¿ te èn ¡fatè ¡fru¿ªkåst = sult er et godt krydderi til en ringe frokost. $Gosmer. èn ka hare en Mark fate, mæn en ka plow en ri¶© = man kan harve en mark fattig (dvs. så den bliver dårlig), men man kan pløje den rig (dvs. så jorden bliver bedre). MØJy.
| fattes | fattig·blok |
| Sidens top | |