favt

febel

favte

verb. _ faw·t ´èr ´è ´è Vends.

[< fransk fauter (formentlig via ældre rigsmål)]

 Næste betydning

1) (personligt) = tage fejl [1686: (præt.) fautet Ebeltoft (AarbSkive.1915.153); spor. i ældre kilder] I de Stik Mossæ Deenen aaltsaa fautæ, skjønt han te vissæ Ting just ikk’ saa aut æ = i det stykke (dvs. den forbindelse) tager monsieur degnen altså fejl, skønt han ellers ikke er så tosset til visse ting. And.GildeÎ.19. \ (også) = stamme; sige noget uforståeligt sludder. hañ står å fawter i eÛ = hakker eller stammer i det, kan ikke få frem ¨ hvad han vilde sige. Vends (Røjkjær.Opt.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (upersonligt:) det favter for nogen = hukommelsen el. håndelaget svigter; vedkommende har ikke greb om tingene, er ved at blive senil etc. [Vends´N, spredt i Vends´S, spor. i øvrige Jyll; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

HornsH (Melsen.1811). de fawter få mæ = virrer for mig; siges af gamle, når de vil fortælle noget, men blander det sammen med andet; når Åndsevnerne svækkes. Vends (Røjkjær.Opt.). det faw·tèr for ham = han har intet greb på det ¨; det siges, når det går dårligt med arbejdet for en, så han står midt imellem at kunne og ikke kunne. KærH.

 Forrige betydning

3) favte ved (noget) = blive (ubehageligt) overrasket over [Him´SV; se kort]

Tæt afhjemlet

Han favtede slemt ved det = Han blev meget overrasket, det kom helt bag på ham. RindsH.

favt	febel
Sidens top