fedte·fad
fedte·kage| fedte·fad | fedte·kage |
subst. plur. _ afvigende 1.sms.led: fjetè´ Djurs (også *fjæto´ ´NØ; dog fjæt´ $Tved), $Bjerre; fetè´ $Løgumkloster.
[< grever; spredt afhjemlet; syn.: ister·grever, veddiker x]
= sprøde smårester efter afsmeltning af fedt; jf. Ord&Sag.1996.56. fjÉtgrÒwwer lawwes å plokfjÉtte å i grijs = fedtegrever laves af plukfedtet (dvs. flommen) af en gris. AEsp.VO. ¡fjetªgröwè æ væÏdi te bra·sèt ka¡tåfÏè å ¡te ªå warèm ¡swotªpøÏs ¡i; ¨ ¡swotªpøÏs mæ ¡fjætªgröwè å serèb = fedtegrever er vældige (dvs. vældig gode) til brasede kartofler og til at varme sortpølse (dvs. blodpølse) i; (sidstnævnte til retten) sortpølse med fedtegrever og sirup. $Hundslund. (retten "lever og grever" bestod af:) røwen Löwer, dæ wa warmt åp i Fjedt¶gråwer = revet lever, der var opvarmet i fedtegrever. TKrist.BT.79. en rest grød fra foregående middag varmes i pande med lø¿© å ¡fje§tªgråwè (= løg og fedtegrever; jf. grønning). $Ræhr.
| fedte·fad | fedte·kage |
| Sidens top | |