fennike
fer| fennike | fer |
subst. _ med sideformerne fense, fenser. _ fæn¶s Vends; fæns Als´M og ´S; også Áfæn·s Als´S; fænsèr Als´N.
[af uvis opr., muligvis beslægtet med nedertysk fent (= ung, umoden fyr), fentje (= letsindig fyr); spredt på Als, desuden én optegnelse i Vends´N]
= aparte fyr; filur. i ¡onèrli ¡fæn¶s (= en underlig fens), godmodigt skældsord. Vends´N. èn ¡sjåw Áfæn·s dvs. èn ¡mærklè ¡stæ·kè = en sjov fens, dvs. en mærkelig original. $Als.
| fennike | fer |
| Sidens top | |