fif
fiffel| fif | fiffel |
verb. _ fif alm. (spor. også fef); fi÷f Vends. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< fif; MØJy´SV og SØJy´NØ, spredt i øvrige Sydjy, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= snyde, narre; bedrage. Gejlager.NHF.27. Å ku haj kom got frå å fif ¨ mejjer begawwe mesker, så joew hajje = og kunne han komme godt fra at narre mindre begavede mennesker, så gjorde han det. Engelund.KletP.I.28.
| fif | fiffel |
| Sidens top | |