fint·tærende
fi¡nåten| fint·tærende | fi¡nåten |
adj. _ fi¡nutlè alm.; også fi¡notlè, fe¡notèlè SDjurs.
[af uvis opr., muligvis beslægtet med svensk finurlig (= sirlig, fiffig)]
1) = fingernem, håndsnild [spredt i MØJy´NØ, Djurs (±Samsø)] Han er fenuttele te å lav manne småting = han har håndelag for at lave mange småting. NDjurs.
2) = fin, sirlig [spor. i MØJy´M og ´S; syn.: fi¡nåten] ¡de æ ¡da èt fi¡nutÏè ¡arªbejt _ ¡å· ja ¡hon hå ¡o¬ti wå ¡kreµ¶ i ¡fæµèrèn = det er da et sirligt arbejde _ åh ja, hun har altid været dygtig med hænderne (jf. Ìfinger 1). $Gosmer. \ (hertil også:) "Det var da en skammelig finuttens (= forfærdelig fin) Tobakskasse. *KSkytte.FN.192.
| fint·tærende | fi¡nåten |
| Sidens top | |