Çfis
Çfise´| Çfis | Çfise´ |
Se også Çfise´ (sms.led)
verb. _ fi·s/fij·s/Áfi·s (K 1.9, K 2.0); (i betydning 2´3, tryksvagt:) fis _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, MVJy, Him´V; ´¶er (K 6.2) øvrige NØJy, MØJy´N; físèr (K 2.1) VendsÌ; fi¿s DjursÇ, MØJy´SÈ, SØJy; fis SVJy¢, Sønderjy£; jf. Kort.nr.87. _ præt.: a) stærk bøjning: fe¿s/fe·s (K 1.1) alm.; fi¶ès SSamsø, $Ål, GørdingH (SVJy); fiès $Fjolde. _ b) te´bøjning: ´t spredt i Nordjy, spor. i Midt- og Sydjy (vist overalt som yngre form). _ ptc.: a) stærk bøjning: fesèn Midt- og SønderjyÀ; fjæsèn SVJy; fæjsèn $Jelling, spor. i SønJy´M; fe·sèn $Fjolde. _ b) te´bøjning: fe·st Vends; fi¿st/fi·st (K 1.1) spredt i Nordjy og Østjy´M, spor. i øvrige Nørrejy (vist overalt som yngre form).
\ Ìvsa. yngre fijsèr, der også er optegnet på $Læsø; Çdog yngre fi¿sèr $Tved; Èvsa. yngre fi¿sèr; ¢spor. yngre fisèr; £dog fes Als (AlsOrdsaml.), $Fjolde; Àvsa. fæsèn i Midtjy´V og ´M.
1) = lukke tarmluft ud, (næsten) uden at det høres. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) Den, der står meget tidlig op, rejser sig ¡syw¶ ¡stòç·j ¨ för·i ¡fo¿èn di ¡fitjsèr (= syv timer, før fårene fiser). JMJens.Vend.246. di ska ¡sma·© a ¡nåwèr, såj hun æ ¡kjæ϶èµ, da ¡fe¿s hun å è ¡kå¿Ï = Den skal smage af noget, sagde hun Kællingen; da fes hun paa Kaalen. $Vodder. Mu¿s fi¿s it som Hæst ujèn Røw¶èn ræw·nè = mus fiser ikke som hest, uden at røven revner. MØJy. Der fes mi hæl·mus (= der fes min helmis, dvs. krikke), spottende Svar paa ¨ Trusel, man ikke bryder sig om. Herning´egnen. No fe¿s Rebækka = Nu er det Slut. AarbVends.1942.210. \ fise på hammelen se Ìhammel 4. \ (overført:) om lignende afgivelse af lugt el. lyd. Det var en meget grim Dunst, der stod om Osten, naar den var »stukken ¨ "De æ skit mæ æ Wost, næer di fis" (= det er skidt med ostene, når de fiser). SVJy (SprKult.XX.30). så sku vi jo præw· èt ¨ væn dæn fe·s, så vå dæn jo go·j = så skulle vi jo prøve det (om surdejen var parat til brug); når den fes, så var den jo god. ØSønJy. dæñ ¡ha¿r ¡fesèn (= den har fiset), om den hvæsende Lyd, Pumpen giver fra sig, naar den løber læns. $Vodder. fi·s, om ild der ligger og ulmer. $Løgumkloster. \ (hertil muligvis også:) de fi¿ès o dröw nuèrèn om¶ (= det fes og drev norden om), dvs. (er) gået overstyr. *$Darum. han fis (= fes) og drog nar o (= nordpå), naar det var gaaet økonomisk tilbage for en mand. *GørdingH (SVJy).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fare, vimse omkring [vist < rigsmål; spor. i Nørrejy] i goo¶r kam haj fijsi å wil löwwn i spòòe = i går kom han rendende og ville låne en spade. AEsp.VO.
3) det fiser (¡ud) for/med én = det mislykkes, går galt for vedkommende [vel overført < betydning 1; spor. i SønJy, desuden $Darum] de ho Áfanmæ neæ ¡fesèn få mæ (= det havde fandeme nær slået fejl for mig), sagde en kone, der nær ikke havde vundet kagen ved lottospil. Als. i kortspil, hvis en af spillerne har spillet en hel stribe ud, f.eks. 7´8 hjerter, og så opdager, at en modspiller mod beregning har "hold" (så kunne sidstnævnte sige:) nå, min fine ven, da fek do nok om¡siæ u¶e fessen = så sagde det nok stop (jf. Ìfis 1 slutn.). VSønJy. de fist u¿Û ¡mæ dèm (= det fisede ud med dem), dvs. (er) gået overstyr. $Darum.
| Çfis | Çfise´ |
| Sidens top | |