¢fjamskÇfjamske

Se også Çfjamske (verb.)

Ìfjamske

verb. _ fjam·sk $Vroue; fjamsk KærH (Vends). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Èfjamsk; kun anførte kilder i Fjends og Vends]

= gøre noget på forvirret måde, fjumre; sjuske, sløse ræñ å fjam·sk í è = rende og fjamske i det. $Vroue. Min Mor sidder omme i Bryggershaven med alle Børnene, _ fjamskede Else til at sige (da den unge mand kyssede hende). Bregend.Sød.I.94. KærH (jf. AEsp.VO.V.34).

¢fjamskÇfjamske
Sidens top