fjer·bøsse
fjerde·del| fjer·bøsse | fjerde·del |
num. _ udtale »kort (med noter)Ì, jf. også K 1.9, K 4.9; uoverensstemmelserne med Kort.nr.40 lader sig kun delvis forklare som generationsforskelle, idet selv ældre kilder har ´æ´ i NVJy og MØJy´NÌ.
\ Ìi yngre dialekt er Østjy helt domineret af ´æ´former; Çspor. også ældre fjå·r i øvrige Djurs (± Samsø); i GjernH (helt mod vest) også fja·´; Èdog også fja·r MaltH (JJacobsen.); ¢vsa. (yngre) Áfjæ·r Als, Sundeved; £i Bjerr.FjO. dog tolket fe·(r).
= rigsm. han waa dæn fjaer aa æ bøenflaak = han var den fjerde (´ældste) i børneflokken. SVJy. Æ ha lejn te fjæe i en Logaer mæ tov doffelt Sæng = jeg har ligget til fjerde (dvs. som fjerde mand) i et »lugar med to dobbelte senge. ØSønJy. dee Fanden, hær sej¶er å speller te fjaar = det er fanden, der sidder her og spiller fjerdemand (i kort). PæØwles.JyVV.54. _ (talemåder, med varianter:) æ fæk dÉ fja· di¶èl å eñt noteµ (= jeg fik den fjerde del og ikke nogenting), dvs. jeg fik så godt som intet. $Hellum. Haj hå¿r æ entj be·r æn de fja·r ض© få Plåw¶i (= han har det ikke bedre end det fjerde øg for ploven), dvs. han har det strengt. AarbVends.1935.131. Kom å besø¶© os; så ska do få¶ Fåklå¶reµi te dæj fja·r Bön (= kom og besøg os, så skal du få forklaringen til den fjerde bøn), dvs. godt Traktemente. AarbVends.1929.283. ¡trir· å ¡fjæ·r, ¡de må ¡hæ¬è ¡væ·r = tredie og fjerde (Slægtled), det maa hellere være, dvs. et saa fjernt Slægtskab som det mellem Næst´ og Trediesøskendebørn er intet værd. $Vodder.
| fjer·bøsse | fjerde·del |
| Sidens top | |
}){kind=link}