fjerdings·tønde
Fjer·holm| fjerdings·tønde | Fjer·holm |
Se også Ìfjer (subst.)
verb. _ med sideformen fjeres. _ fièr SVJy, $Fjolde; fe·r/Áfe·è (K 1.9, K 4.9) SønJy; også fiès $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; fe $Bov, HjoldelundSg (Fjolde); (for sideformen) u.end. $Fjolde. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (præt. af sideformen) fièst Fjolde.
[< Ìfjer 1; SVJy, NTyrstrupH (SØJy), SønJy (± Als, ± Vadehavsøerne); spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: gå/være i »fjer·skifte, »fjer·tab]
 |  Tæt afhjemlet |
= skifte fjer, tabe fjerene (især om høns). a ¡höns ¡fièrèr i dæñ ¡hæ¿r ¡ti¿, di kåmè ¡æ§ ¡te¿ o gi ¡manè ¡æ§k ¡eñèn di fo ¡awªfièrt = hønsene skifter fjer i den her tid; de kommer ikke til at give mange æg, før de har fjeret færdig. $Ål. Gamle Høns slagtes om Efteraaret, ¡eñèn di be¡gøñèr å ¡fe·r, hæ¬st (= helst inden de begynder at skifte fjer). $Vodder. væn di ¡fiès, da ¡kveæ di ¡ek = Når de (Sangfuglene) er i Fjertab, så synger de ikke. $Fjolde. _ (spøgende:) U¡ha¡da, vor è Dy·n fe·rèr, vi ska ha në Betræk å¶ = O, ve, hvor Dynen taber Fjer (Dun), vi skal have nyt Betræk på. HostrupD.II.1.121.
| fjerdings·tønde | Fjer·holm |
| Sidens top | |